Claesson roser historisk FCK-debutant: En af banens bedste Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Claesson roser historisk FCK-debutant: En af banens bedste

Ude mod Lyngby i Oddset Pokalen fik en af FCK’s sommersignings debut.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København slap videre til Oddset Pokalens fjerde runde med en 2-0-sejr ude mod Lyngby Boldklub.

Her havde cheftræner Jacob Neestrup fundet plads til japanske Junnosuke Suzuki for første gang, og forsvarsspilleren startede endda inde for Løverne.

Her forløb det ganske godt for Suzuki, der efter debuten høster roser fra holdkammerat Viktor Claesson.

- Han [Suzuki] var stærk i dag. En af de bedste på banen – hvis ikke den bedste. Det var en flot debut af Suzuki. Han gjorde det også godt i vores træningskamp i landsholdspausen, og nu skal han bare bygge videre på det, siger Viktor Claesson til klubbens hjemmeside.

Den 22-årige japaner er også glad og stolt over at have fået sine første minutter i FCK-trøjen.

- Jeg var lidt nervøs inden kampen, men jeg er glad og stolt over at kunne hjælpe holdet til sejr.

- Jeg er bare glad for at være fit igen og få kampminutter i benene. Vi leverede en fin indsats i dag. Vi stod kompakt, og kommunikationen i bagkæden fungerede overraskende godt, fortæller Junnosuke Suzuki til klubbens hjemmeside.

Forsvarsspilleren kan foruden debuten for FCK også glæde sig over at have skrevet historie i klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Junnosuke Suzuki er nemlig den første asiatiske spiller til at repræsentere F.C. København i en officiel kamp, melder klubben.

Næste opgave for FCK er endnu en udebanekamp. Denne gang i Superligaen, hvor turen går til Haderslev, hvor holdet møder Sønderjyske.

FCK besejrer Bjelland: Vender kampen efter drilsk første halvleg

Mest læste

Notifications

Notifikationer