Viborg FF sikkert videre i Pokalen: Storsejrer mod Serie 1-mandskab Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF sikkert videre i Pokalen: Storsejrer mod Serie 1-mandskab

Superligaklubben levede op til den store favoritværdighed i 1/16-finalerne af Oddset Pokalen.

Asker Beck har bolden for fødderne.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| 24 sep 2025-16.00
Oksbøl
v v v
0 : 6
Slut
Viborg FF
t v v t t
Bilal Brahimi
12'
Dorian Hanza
17'
A. Beck
60'
Yonis Njoh
69'
A. Beck
72'

Superligamandskabet fra Viborg FF storsejrede på vestkysten.

En 0-6-sejr over BV Oksbøl, der til dagligt tørner ud i Serie 1, gør, at den midtjyske klub booker plads videre i Oddset Pokalen.

Og Nickolai Lunds tropper viste klasseforskellen fra starten af kampen, selvom der blev givet spilletid til flere reserver.

Allerede efter 12 minutter var viborgenserne i front, hvor det var Bilal Brahimi, der bragte udeholdet i front. 11 minutter senere stod den 0-3, og så var der ikke megen tvivl om, hvilket hold der skulle snuppe pladsen videre.

Anden halvleg endte også med 0-3, så det samlet blev til hele 0-6 for Viborg FF, hvor det var hele fem forskellige målscorere, der kom på tavlen onsdag aften i Oksbøl.

Asker Beck har bolden for fødderne.
Asker Beck blev dobbelt målscorer, da han scorede til 0-4 og 0-6 i pokalkampen mod Oksbøl. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foruden Bilal Brahimi, der åbnede ballet, kom også Dorian Hanza, Frederik Damkjer og Yonis Njoh. Asker Beck blev den eneste af de fem målscorere, der garnede to gange.

Viborg FF er dermed i bowlen, når der senere på aftenen bliver trukket lod til næste runde af Oddset Pokalen. Det sker umiddelbart efter at sidste kamp i runden mellem B.93 og Brøndby er færdigspillet. Der er kampstart 20.45 i den kamp.

AGF spillede sig også videre i Pokalen, selvom det ikke blev med samme tenniscifre som VFF. Læs mere her:

Overraskelsen udeblev – AGF videre i pokalen

Mest læste

Notifications

Notifikationer