Oliver Sørensens afløser fik rødt – så udlignede Spezia og tvang kampen i straffespark
Parma er videre i Coppa Italia efter straffesparkskonkurrence.

Parma er videre i Coppa Italia efter en sejr i straffesparkskonkurrence mod Spezia, der til dagligt spiller i Serie B.
4-3 endte konkurrencen fra ellevemeterpletten i Parmas favør, efter at det var blevet 2-2 i den ordinære spilletid.
Danske Oliver Sørensen startede inde for hjemmeholdet, og var med til at sikre en pauseføring, før han blev pillet ud til anden halvlegs start.
Men Elia Plicco, der erstattede den danske midtbanespiller, fik direkte rødt kort, da der var bare et kvarter igen, og få minutter efter udlignede Spezia, så kampen skulle afgøres i straffespark.
Her var det altså Parma, der trak det længste strå, og traditionsklubben booker dermed pladsen videre i turneringen. Næste runde, der venter, er 1/8-finalerne.
23-årige Oliver Sørensen skiftede i sommers til den italienske traditionsklub, og pokalkampen mod Spezia blev hans bare sjette optrædende for klubben.

Fire af kampene er faldet i Serie A, hvor tre af dem var fra start, mens det altså nu også er blevet til to pokalkampe for den tidligere FC Midtjylland-spiller.
Oliver Sørensens tidligere klub, FC Midtjylland, møder Sturm Graz i første opgør af Europa League ligafasen. Læs mere om opgøret her:

Oliver Sørensen












