OB-angriber udtaget til landsholdet for første gang Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

OB-angriber udtaget til landsholdet for første gang

Jay-Roy Grot er blevet udtaget til Surinams A-landshold.

Jay-Roy Grot jubler efter en scoring for OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

I en alder af 27 år kan Jay-Roy Grot for første gang kalde sig for A-landsholdsspiller.

Han er nemlig blevet udtaget til Surinams A-landshold.

Det skriver OB på sin hjemmeside.

Han er dermed en del af den trup, der i den kommende landsholdspause skal spille VM-kvalifikationskampe mod Guatemala og Panama.

Jay-Roy Grot har på ungdomsniveau repræsenteret adskillige hollandske U-landshold.

Han har dog rødder fra Surinam, hvorfor udtagelsen kan finde sted.

Jay-Roy Grot jubler efter en scoring for OB.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2025

Lykkes det for OB-angriberen at spille sig ind i varmen på landsholdet, vil der være en god mulighed for at skulle spille ved næste års VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico.

Surinam ligger nemlig lige nu på førstepladsen i sin kvalifikationsgruppe. Det vil i givet fald være førte gang nogensinde i landets historie, at man booker billet til VM.

Surinam møder Guatemala den 10. oktober, inden Panama byder op til dans den 15. oktober.

Mest læste

Notifications

Notifikationer