Liverpool-stjerne undskylder for torskedumt rødt kort: Følelserne løb af med mig Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Liverpool-stjerne undskylder for torskedumt rødt kort: Følelserne løb af med mig

Hugo Ekitike kan godt selv se, at det nok ikke var verdens bedste beslutning.

Hugo Ekitike modtager et rødt kort for at have taget trøjen af i forbindelse med sin scoring mod Southampton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Matchvinder og rødt kort.

To bedrifter, der sjældent hænger sammen. Særligt ikke når det sker i én og samme sekvens.

Alligevel er det lige præcis dét, som Liverpools Hugo Ekitike kan "prale af".

Tirsdag aften scorede han nemlig til 2-1 mod Southampton i det 85. minut og sendte dermed Liverpool videre i Carabao Cup.

Problemet var bare, at han valgte at tage sin trøje af i forbindelse med fejringen af målet. Vanen tro kastede det en advarsel af sig.

Samtidig havde han et gult kort med sig fra tidligere i kampen, så den ekstatiske jubel blev i stedet belønnet med et rødt kort.

Hugo Ekitike modtager et rødt kort for at have taget trøjen af i forbindelse med sin scoring mod Southampton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hovedpersonen selv ved godt, at det næppe var verdens smarteste beslutning af ham:

- Jeg var så glad for at have hjulpet holdet med endnu en sejr på hjemmebane her i min første Carabao Cup-kamp... Følelserne løb af med mig.

- Jeg vil gerne undskylde til alle i klubben, men samtidig takke fansene, som altid støtter os - og mine holdkammerater for at have kørt sejren i land, skriver den franske angriber på Instagram.

Du kan se højdepunkter fra kampen, og dermed også Hugo Ekitikes tvivlsomme beslutning, i videoen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer