Kølige Osula bliver dobbelt målscorer i Newcastles Carabao Cup-triumf Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Kølige Osula bliver dobbelt målscorer i Newcastles Carabao Cup-triumf

William Osula bidrog med to kasser for Newcastle onsdag aften.

William Osula har bolden for Newcastle.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Newcastle
t u v t u
4 : 1
Slut
Bradford
t u v v
Joelinton
17'
W. Osula
19'
Joelinton
75'
W. Osula
87'
A. Cook
79'

Newcastle United er sikkert videre til fjerde runde af Carabao Cuppen.

Det havde danske William Osula en afgørende fod i, da den unge angriber fik netmaskerne til at blafre to gange for The Magpies med en smuk scoring.

Først var det dog Joelinton, der åbnede ballet, da bolden noget tilfældigt havnede for fødderne af den brasilianske midtbanespiller, som roligt krøllede bolden ind med indersiden.

Bare to minutter senere var det William Osulas tur til at juble, da den unge dansker blev sendt i dybden af Bruno Guimaraes, som slog en perfekt stikning ind bag Bradford-forsvaret, hvorefter Osula på sin første berøring kunne banke bolden ind til 2-0.

Du kan se danskerscoringen i videoen over artiklen.

William Osula har bolden for Newcastle.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Derefter fik gæsterne fra League One sat en prop i, men det lykkedes også Newcastle at gøre det til 3-0 takket være endnu Joelinton-kasse i det 75. minut.

Det lykkedes Bradford at reducere få minutter senere, da den garvede angriber Andy Cook kom på tavlen, men den helt store overraskelse udeblev, da William Osula lukkede og slukkede.

Danskeren lurede på bagstolpen, hvor han nemt kunne lægge Harvey Barnes' bold i kassen til slutresultatet 4-1.

Således er Newcastle United klar til fjerde runde af Carabao Cuppen, som der bliver trukket lod til senere onsdag aften.

Mest læste

Notifications

Notifikationer