FC Barcelona med flot gestus – har sendt velkomstbrev til tidligere profil
Det var alligevel betænksomt gjort.

FC Barcelona viser sig frem fra sin gode side.
Alexis Sánchez sikrede sig på den sidste dag i transfervinduet et skifte til den andalusiske hovedstad Sevilla, hvor han underskrev en etårig kontrakt med Sevilla FC.
Netop det skifte er ikke gået chilenerens tidligere arbejdsgivers næse forbi.
Blaugranas præsident, Joan Laporta, så nemlig sit snit til at sende den tidligere Barca-profil et lille brev efter tilbagekomsten til LaLiga.
Sánchez har nemlig lagt et billede op på det sociale med Instagram, hvor man kan se brevet, skriver Mundo Deportivo.
I brevet fra Laporta står der blandt andet:
- Jeg vil gerne udtrykke, på vegne af bestyrelsens vegne og mine egne vegne, vores oprigtige lykønskning med din nye tiltrædelse i Sevilla Fútbol Club.

- Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig al mulig succes i denne nye fase af din professionelle karriere, både sportsligt og personligt, fortsætter præsidenten i brevet.
Den chilenske angriber tørnede ud for Barca tilbage i perioden 2011-2014, hvor det blev til 141 optrædener.
Her blev det til 41 mål samt 38 oplæg.
Sánchez har også allerede fået sparket døren ind i Andalusien, hvor han i tre kampe har leveret et mål og et oplæg.
Udover at lykønske en tidligere Barca-profil har Joan Laporta meget andet at se til. Blandt andet renoveringen af klubbens hjemmebane, som endnu engang trækker ud. Det kan du læse mere om her:

FC Barcelona
Sevilla FC












