Chiesa blev afgørende: Jeg nyder bare at spille
Federico Chiesa går ganske ydmygt til opgaven i Liverpool.

Det er meget begrænset, hvad Federico Chiesa har fået ud af sit skifte til Liverpool.
I denne sæson er spilletiden dog begyndt at finde vej til den italienske kantspiller.
Tirsdag aften kvitterede han for tilliden fra manager Arne Slot ved at lægge op til begge Liverpools scoringer i 2-1-sejren over Southampton.
Med andre ord kan Merseyside-klubben i høj grad takke ham for, at man ikke snublede i Carabao Cup allerede.
Selv er Federico Chiesa dog ganske ydmyg omkring sin egen præstation i tirsdagens sejr:
- Jeg nød at spille. Jeg nyder altid at spille på Anfield og for Liverpool, siger han til klubbens egen hjemmeside.
Han vil i stedet hellere knytte et par ord til holdets indsats:
- Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke var en god indsats af holdet. Vi skulle have været mere koncentrerede fra begyndelsen af kampen, men i sidste ende vandt vi, ligesom vi gerne ville, siger han og fastslår, at Liverpool gerne vil vinde hele turneringen.

Selvom Federico Cheiesa med sine oplæg burde have fået en masse af opmærksomheden, gik den i stedet mest til Hugo Ekitike, der scorede sejrsmålet for Liverpool - det er dog ikke selve målet, der har givet ham spalteplads i alverdens medier:

Liverpool












