Arne Slot langer ud efter Ekitike-rødt: Dumt på alle måder
Liverpool-manageren lægger ikke skjul på hvad han synes om sin franske angribers beslutning.

Hvad er værre end ét dumt gult kort? Det er to. I samme kamp.
Efter at være blevet skiftet ind til anden halvleg tirsdag aften trak Hugo Ekitike hurtigt sin første advarsel i kampen mellem Liverpool og Southampton.
Han valgte nemlig at sparke bolden væk.
I det 85. minut blev han så matchvinder, da han efter flot forarbejde af Federico Chiesa prikkede bolden i mål til resultatet 2-1.
I forbindelse med fejringen af sin scoring valgte han at tage sin trøje af og fik på den måde vekslet sit ene gule kort til et rødt.
Og den beslutning har manager Arne Slot meget svært ved at forstå:
- Det havde også været dumt, selvom han ikke havde haft et gult kort i forvejen.
- Måske er jeg lidt gammeldags, men jeg scorede selv nogle mål i min tid. Godt nok ikke på det her niveau, men hvis man eksempelvis selv afdribler tre spillere - som jeg aldrig gjorde - og derefter sparker bolden op i krogen, så kan man måske tillade sig at sige "okay, det hele handler om mig nu".
- Men hvis jeg havde scoret et mål som hans (Hugo Ekitikes, red.), så ville jeg have vendt mig om og løbet hen til Federico Chiesa og sige "det hele handler om dig, Federico. Flot assist, godt løb og jeg gjorde ikke selv det store".
- Det var ikke smart, men dumt på alle måder. Nu har han karantæne på lørdag, og det er langt fra ideelt, lyder dommen fra Arne Slot overfor Sky Sports.

Hugo Ekitike har sidenhen været ved tasterne og undskyldt for det røde kort, der tvang hans holdkammerater til at forsvare sejren hjem med 10 mod 11. Det kan du læse mere om her:
Du kan se selve situationen til sidst i videoen øverst i artiklen

Liverpool
Hugo Ekitiké
Arne Slot












