Napoli forlænger med rutineret landsholdsspiller Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix
Serie A

Napoli forlænger med rutineret landsholdsspiller

Forlængelsen kommer bare halvandet år efter hans seneste forlængelse.

Matteo Politano under en kamp for Napoli.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Napoli holder Matteo Politano i klubben i mindst ét år yderligere.

Tirsdag har den 32-årige italienske landsholdsspiller skrevet under på en kontraktforlængelse til juni 2028.

Med sine 238 kampe for Azzurro er anfører Giovanni Di Lorenzo den eneste spiller i den nuværende Napoli-trup, der har spillet flere kampe for klubben end Politano. 

Højrekantsspilleren kom til de nuværende italienske mestre fra Inter i januar 2020. I første omgang var der tale om en lejeaftale på halvandet år, men i juli 2021 blev kontrakten gjort permanent i en aftale, der angiveligt kostede Napoli 22 millioner euro.

Politano har startet alle sæsonens første fire kampe i Serie A, ligesom han fik de første 55 minutter i Champions League-udekampen mod Manchester City i sidste uge.

Matteo Politano under en kamp for Napoli.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

I sine 238 kampe for Napoli er det blevet til 34 mål og 35 assists, mens han i 16 landskampe for Italien har scoret fire mål og leveret to assists.

Senest scorede han i Italiens vilde 4-5-sejr over Israel i VM-kvalifikationen. Den vanvittige kamp kan du læse mere om her:

Italien vinder vanvidsopgør mod Israel

Mest læste

Notifications

Notifikationer