Medie: Napoli-profil forlænger
Matteo Politano og Napoli er angiveligt blevet enige om en kontraktforlængelse.

Det går ganske godt i Napoli.
I sidste sæson snuppede man det italienske mesterskab, mens det i denne sæson er blevet til 12 point ud af 12 mulige.
Klubben har efterhånden en større skare af profiler, der er værd at fremhæve fra tid til anden.
En af dem, der til gengæld godt kan flyve en anelse under radaren, er Matteo Politano.
Det virker dog til, at den syditalienske storklub er helt og aldeles med på den indsats, som den alsidige og hårdtarbejdende offensivspiller lægger for dagen.
I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at Napoli og Matteo Politano er blevet enige om at forlænge aftalen med hinanden frem til sommeren 2028.
Der er dermed tale om en kontraktforlængelse af et enkelt års varighed. Den 32-årige italieners nuværende kontrakt strækker sig frem til sommeren 2027.

Matteo Politano har i denne sæson spillet fra start i Napolis fem kampe.
Han kom til klubben fra Inter på leje i 2020, inden han sæsonen efter skiftede på en permanent aftale.
Napoli












