Eriksen kritiserer tidligere United-spillere: Deres mening hjælper ikke
Danske Christian Eriksen har oplevet, hvordan kritikken af Manchester United ikke ligefrem er nogen hjælp.

Christian Eriksen har forladt Manchester United og Premier League denne sommer.
Nu har den danske landsholdsspiller fokus på den tyske Bundesliga, og han kan spejde endnu en VM-slutrunde for Danmark i 2026.
Efter fynboens skifte til den tyske storklub VfL Wolfsburg har ESPN talt med ham om tiden i Manchester United, og her er Eriksen på lidt uvant vis ikke sen til at beskrive al virakken omkring sin tidligere arbejdsgiver.
Især de såkaldte fodboldeksperter - som ofte er tidligere Manchester United-spillere - bliver Eriksen spurgte indtil.
I interviewet bliver han spurgt:
Jeg tænker også, at man hele tiden konkurrerer med skyggen af tidligere storspillere, der alle har en holdning. Det kan ikke være nemt?
- Man ser jo, hvor stor klubben er, hvor meget folk ønsker at være involveret i den. Især med mediernes opmærksomhed. Nu taler vi også om United her. Det er simpelthen klubbens styrke, siger Christian Eriksen og beskriver effekten af de kommentarer og analyser, der kommer.
- Jo mere meningsfulde eksperterne er, jo mere negative bliver følelserne omkring klubben, og jo sværere er det selvfølgelig. Fordi fansene følger deres helte (tidligere spillere, red.) på tv, og det hjælper ikke spillerne i klubben, påpeger den danske landsholdsspiller, der dog sad ude af den seneste landsholdssamling.
Tidligere Manchester United-spillere som Roy Keane, Gary Neville og Rio Ferdinand arbejder alle som eksperter på engelsk tv i dag.
Eriksen efterlod Manchester United på en fri transfer i sommer, og han når også at rose sin tidligere arbejdsgiver og tidligere holdkammerater, som lige nu er i en presset situation.



- Samtidig som fodboldspiller i United er der altid nogen, der har en mening om det ene eller det andet. Men man spiller jo bare fodbold.
- Du prøver at fokusere på den del, og jeg synes, at United var gode til det. Fokus var på selve kampen og ikke så meget på, hvad folk siger, slutter danskeren om sin tidligere klub.
Nu gælder det Wolfsburg, hvor Eriksen fik sin debut i weekenden mod Dortmund. Næste opgave er weekendens kamp mod RB Leipzig.
Manchester United skal give sit stadion Old Trafford en overhaling, og arkitektfirmaet bag har også andre store planer. Læs mere her:

Christian Eriksen
Wolfsburg
Manchester United












