Brøndby straffes for pyro i derbysejr over F.C. København
Brøndby-fansene var alene på stadion.

82 styk pyroteknik og fire ølkrus.
Mens de første blev affyret, blev ølkrusene kastet, og det koster nu for Brøndby IF.
Det var nemlig Brøndby-tilskuernes opførsel i københavnerderbyet på Brøndby Stadion den 13. september, klubben nu straffes for.
En bøde på 150.000 kroner tirsdag blevet sendt mod den københavnske vestegn fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Instansen har blandt andet lagt vægt på antal indberetninger vedrørende Brøndby IF samt forseelsens karakter og omfang.
Brøndby har nu to uger til at indbringe kendelsen for Fodboldens Appelinstans.
Mens de 82 styk pyroteknik blev affyret både før, under og efter kampen, så blev ølkrusene kastet ind på banen i forbindelse med Mohamed Elyounoussi udligning til 1-1 efter godt en times spil.

F.C. København var helt uden fans til sæsonens første derby, og selvom norske Elyounoussi altså udlignede Michael Gregoritschs åbningsmål, så var det alligevel Brøndby, der kunne trække sig sejrrigt fra kampen.
Stijn Spierings blev matchvinder med sin scoring til 2-1 efter 73 minutters spil i det, der også var cheftræner Steve Coopers debut på sidelinjen.
Du kan læse mere om derbytriumfen herunder:

F.C. København
Brøndby IF












