Arteta giver trist melding om Madueke: Skal nok scannes igen
Noni Madueke har pådraget sig en skade.

Rygtet gik allerede tidligere på dagen, at Arsenal-spilleren Noni Madueke var blevet skadet.
Den engelske kantspiller måtte også lade sig udskifte i pausen i weekendens Premier League-brag mod Manchester City.
Nu giver Arsenal en officiel melding på Madueke, der rigtigt nok har pådraget sig en knæskade.
Det bekræfter London-klubben på sin hjemmeside.
Meldingen kommer fra cheftræner Mikel Arteta på et pressemøde før Arsenals kamp i Carabao Cup-turneringen mod Port Vale.

- Ja, det ser ud til, at han (Madueke, red.) er ude i et par uger.
- Vi ved endnu ikke (hvor lang tid Madueke er ude, red.), men vi er formentligt nødt til at få ham scannet igen i næste uge. Han kunne mærke noget i begyndelsen af kampen (mod Manchester City, red.), han prøvede at fortsætte, men ved pausen gjordet det for ondt, så vi må se, sagde Arteta.
Madueke har spillet fra start i langt de fleste kampe i Premier League, siden han skiftede fra Chelsea til Arsenal.
Til gengæld kan The Gunners glæde sig over at have en af trofæ-vinderne ved Ballon d'Or-prisuddelingen.
Her fik Viktor Gyökeres nemlig en pris.
Læs mere herunder:

Manchester City
Arsenal
Mikel Arteta












