Agent 007? Rekordindkøb er ligeglad med, hvad folk tænker
Florian Wirtz har haft en svær start på sin tid i Liverpool.

Jokes og memes florerer allerede på sociale medier – og nu risikerer Liverpool-spilleren, Florian Wirtz, at blive det nyeste navn i en række af spillere, der får det spøgefulde tilnavn Agent 007.
Det er det kaldenavn, der tildeles spillere, som er hentet ind for store summer, men som går de første syv kampe uden hverken mål eller assist.
0 mål, 0 assists, 7 kampe.
Hvis man ser bort fra Community Shield, er Wirtz nu én kamp fra at ramme den statistiske skæbne, som fodboldfans verden over ynder at gøre grin med.
Florian wirtz could actually be that first 150m player to go 007 💀 pic.twitter.com/33hTVtIF9v
— ⚡️🇧🇼 (@Priceless_MCI) September 17, 2025
Official: Florian Wirtz has gone 007.
— PB (@football_pb) September 20, 2025
£150m, Bond. pic.twitter.com/QUJwlKMqEh
Med et prisskilt i omegnen af 150 millioner euro hænger forventningerne tungt på skuldrene af den unge tyske midtbanespiller.
Men selv virker han ikke rystet af kritikken:
- Selvfølgelig ville jeg gerne have scoret et mål eller leveret et par assists. Men uanset hvad folk siger, så holder jeg mig rolig.
- Jeg ved, hvad jeg er i stand til, og jeg ved også, at jeg virkelig vil præstere på banen på et tidspunkt, siger han til Sky Sports.

Wirtz har muligheden for at bryde forbandelsen, når Liverpool møder Crystal Palace den 27. september.
Men hvis han endnu engang går målløs og uden assist fra banen, vil internettet uden tvivl dømme ham som fodboldens nyeste Agent 007.
Liverpool












