Officielt: Lamine Yamal snupper første titel ved Ballon d’Or
FC Barcelona-kometen vinder uden nogen form for overraskelse.

Helt som ventet bliver det Lamine Yamal, der løber med Kopa-trofæet 2025.
Dermed er den 18-årige FC Barcelona-komet løbet med hæderen to år i træk, efter han også vandt i 2024.
Kopa Trophy uddeles til den bedste U21-spiller ved årets Ballon d'Or-ceremoni.
Med titlen bliver Lamine Yamal historiens første spiller, der vinder trofæet to år i træk.
Kylian Mbappé vandt som den første titlen i 2018, inden Matthijs de Ligt vandt i 2019.

Efter titlen i 2020 udgik som følge af Covid-19, vandt Pedri i 2021, inden Gavi vandt i 2022. Jude Bellingham tog sig af titlen i 2023, og så var det altså Lamine Yamal, der også vandt sidste år.
LAMINE YAMAL IS THE 2025 KOPA TROPHY!
— Ballon d'Or (@ballondor) September 22, 2025
The 18-year-old Spanish wonder boy is the first to do it back-to-back!! ✨🇪🇸#TrophéeKopa #ballondor pic.twitter.com/7yuzJEMeMy
Også hos kvinderne er det en spansk FC Barcelona-spiller, der løber med Kopa-trofæet. Her er det Vicky López, der løber med hæderen.
Lamine Yamal var nomineret til titlen sammen med ni af verdens bedste U21-spillere.
Kopa Trophy-nominerede 2025:
– Kenan Yıldız – Tyrkiet – Juventus
– Lamine Yamal – Spanien – Barcelona
– João Neves – Portugal – Paris Saint-Germain
– Rodrigo Mora – Portugal – Porto
– Myles Lewis-Skelly – England – Arsenal
– Dean Huijsen – Spanien – Bournemouth/Real Madrid
– Estêvão – Brasilien – Palmeiras
– Désiré Doué – Frankrig – Paris Saint-Germain
– Ayyoub Bouaddi – Frankrig – Lille
– Pau Cubarsí – Spanien – Barcelona
Kopa Trophy er opkaldt efter den tidligere franske landsholdsspiller, Raymond Kopa, der vandt Ballon d'Or i 1958.
I modsætning til Golden Boy-titlen, som kun gælder europæiske spillere, kan Kopa Trophy vindes af spillere fra hele verden.
Lamine Yamal












