Hvad er det for noget tryllestøv, Jakob Poulsen har drysset på AGF?
AGF er som forvandlet under Jakob Poulsen, og det kommer ikke bag på Campos fodboldekspert.
AGF
Patrick Mortensen
Jakob PoulsenSøndag aften fik AGF endnu en sejr på hjemmebane mod Brøndby, og det var altså den sjette sejr i træk, og dermed topper AGF Superligaen med hele 20 point efter 9 kampe. Det er intet mindre end imponerende!
Specielt når man tænker på det, AGF kommer fra. Et miserabelt forår, hvor AGF virkede som et hold, der havde mistet alt gnist og tro på tingene.
Starten var også en smule mere hakkende, men alligevel kunne man godt se, hvad Jakob Poulsen gerne ville med holdet, selvom de første tre kampe ikke gav samme afkast, som de sidste seks kampe har gjort.
Mange AGF-fans var allerede ude og lufte deres skepsis over ansættelsen af Jakob Poulsen, men her må jeg anbefale, at de næste gang går ind og læser mine kommentarer på Campo.
D. 28 juli udtrykte jeg i en kommentar, at Jakob Poulsen har det, der skal til, for at tage AGF til næste niveau og det må man sige, at han har gjort - og nok også mere til.
Men hvad er det dog for noget magisk tryllestøv Jakob Poulsen har drysset ud over AGF -truppen?
Jeg tror, at den opskrift, alle trænere leder efter, er at få individet til at blomstre i kollektivet, og det synes jeg i den grad virker for Jakob Poulsen. Han har fået spillere til at præstere på et stabilt højt niveau. Et niveau, de ikke tidligere har været på så kontinuerligt.
Der er vel ikke en spiller, man i øjeblikket kan pege på og sige, at han ikke præsterer på et højt niveau. Alligevel vil jeg gerne pege et par stykker ud, som kendetegner det ”nye” AGF-hold.
Frederik Tingager har ganske enkelt været outstanding og indtil nu Superligaens bedste forsvarsspiller. Bomstærk i duellerne og kan forsvare feltet som ingen anden spiller, hvilket er enormt vigtigt i de perioder, hvor AGF bliver presset i bund.
Nicolai Poulsen har også fået sin anden ungdom. Han er enormt vigtig for AGF’s hold og enorm træls for modstanderholdene. Som han altid har gjort, så laver han det ”beskidte” arbejde og fylder rigtig meget på den centrale midtbane, men i det ”nye” AGF binder han også spillet rigtig godt sammen for AGF. Han har om nogen taget den nye stil til sig.
Tobias Bech og Kristian Arnstad har været som to fisk i vand. De er boldsikre, kan drive bolden med fart og så har de været farlige og effektive i deres afslutningsspil. Især Tobias Bech, der er oppe på 5 sæsonscoringer indtil nu. Alt den plads, der kommer omkring Patrick Mortensen, den har de udnyttet til perfektion.
Patrick Mortensen fortsætter bare som notorisk målscorer og modstanderne vil altid være ekstra opmærksomme på ham og det skaber noget plads til bl.a. Arnstad og Bech. 5 sæsontræffere er det blevet til og samtidig er han blevet en stor del af AGF’s første pres, hvor de forsøger at stresse modstanderne.
De to wingbacks Links og Beijmo fortjener også et par roser. Faren ved at spille med wingbacks er, at de ofte kommer til at lægge sig ned i en 5-backkæde. Det gør de ikke i det ”nye” AGF. De er dynamiske, udfordrende, spillende og så er de ikke bange for at presse fremad i det defensive arbejde.
Den største ros må igen lyde til Jakob Poulsen og den forvandling, han har formået at skabe i AGF. Jeg synes, han har bevaret den defensive stabilitet samtidig med, at AGF er blevet meget mere sprudlende i deres offensive spil. Nu kan de dominere kampe med bolden, være chanceskabende og det synes jeg tidligere har været en mangelvare. Og når spillerne får den følelse, så skaber det en høj grad af motivation i truppen, hvilket lover godt for resten af sæsonen.
Vigtigst af alt, så får han den enkelte spiller til at toppræstere. Jeg er sikker på, at hvis du spørger den enkelte spiller i AGF, om de synes, de spiller deres favoritposition, så vil de alle svare ja. Alle kender deres rolle og nu kender de også spillestilen og Jacob Poulsens tilgang til fodbold, og de fleste af spillerne har ikke præsteret på højere niveau end det, de viser lige nu.
Spørgsmålet er, om truppen er bred nok til at gå hele vejen, men jeg tror, at AGF i denne sæson vil være med helt fremme til det sidste. Og selvom jeg var overbevist om, at Jakob Poulsen var manden, der kunne vende tingene i AGF, så er jeg alligevel overrasket over, at det har været så markant og at de efter ni spillerunder ligger på førstepladsen i Superligaen.
