Falk forstår OB-spillers hovedpine: Han er fed at have i truppen
Rasmus Falk har forståelse over OB-spillerens lyst til at forlade Ådalen.

Når man ikke spiller, kan frustrationerne gro over.
Sådan en følelse står OB-målmanden Martin Hansen nok med i øjeblikket.
Efter at have været holdets målmand i Superligaen i de indledende runder, er den rutinerede keeper blevet vraget og degraderet til fordel for FCK-lejesvenden Theo Sander og senere den tilbagevendte Viljar Myhra.
Det fik Martin Hansen til at lufte sine frustrationer til Fyens Stiftstidende tidligere på ugen.
Holdkammerat Rasmus Falk har forståelse over Hansens frustrationer, fortalte han efter fredagens sejr over FC Fredericia.
- Helt generelt tror jeg ikke, at du kan ikke finde en trup i Danmark, hvor der ikke er spillere, der gerne vil have mere, end de får. Martin [Hansen] træner godt, og Martin er fed at have i truppen også på trods af, at han selvfølgelig er frustreret over sin situation, siger Rasmus Falk til Campo og den øvrige presse og fortsætter:
- Omvendt havde det heller ikke været fedt at have en mand, der ikke var frustreret over sin situation, for så er man der, hvor man 100 procent skal stoppe. Det handler om, at han er konkurrence-mindet og vil spille, så den del er positiv.

Rasmus Falk og holdkammeraternes næste opgave er i Oddset Pokalen, hvor fynboerne møder Sundby.
I Superligaen indtager holdet en nuværende ottendeplads med 11 point efter ni kampe.
Efter kampen mdo FC Fredericia var cheftræner Alexander Zorniger ikke ligefrem tilfreds med hele præstationen.
Læs mere her:

OB
Rasmus Falk












