Klaiber blev skurken for Brøndby: Der var kun let kontakt
Sean Klaiber begik straffesparket, der førte til AGF’s sejrsmål søndag aften.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
Sean Klaiber fik sig en uheldig hovedrolle i søndagens topbrag i Superligaen, hvor AGF havde inviteret Brøndby IF inden for på Ceres Park Vejlby.
Efter 90 minutter plus det løse viste måltavlen 1-0 til hjemmeholdet, og målet kom via et straffespark begået af Sean Klaiber.
Men straffesparket skulle slet ikke være dømt, mener den hollandske højreback.
(Du kan se straffesituationen i bunden af artiklen)
- Han (dommeren, red.) vælger han at dømme det, og det er skuffende for os. Der var kun let kontakt. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at forhindre ham i at score - og på en fair måde, synes jeg.
- For hvis jeg går mere på ham, så er det 100 procent et straffespark. Det kostede os, og det er min fejl, fortæller Klaiber til Campo og den øvrige presse på Ceres Park Vejlby.

AGF fik de tre point, men Klaiber mener ikke, at aarhusianerne var det bedre hold over alle 90 minutter.
- I første halvleg, ja (var AGF bedre, red.). Anden halvleg, nej, Så ja, jeg vil sige, at vi tabte kampen på grund af første halvleg og den straffesparks-situation, siger han.
Nederlaget placerer Brøndby på fjerdepladsen i Superligaen. Holdet fra Vestegnen skal allerede onsdag i aktion igen, når man gæster B.93 i Oddset Pokalen.

Brøndby IF
Sean Klaiber
AGF












