For farligt: Fransk topbrag udsat
Pierre-Emile Højbjerg og Matt O’Riley må vente lidt endnu med at drille PSG.

Søndag aften klokken 20:45 var planen, at der skulle fløjtes et kæmpe fransk brag i gang mellem danskerklubben Marseille og Paris-Saint Germain på Stade Vélodrome.
Det kommer dog ikke til at ske.
Søndag eftermiddag oplyser Marseille på sin hjemmeside, at kampen er udsat grundet farlige vejrforhold.
Den franske region Bouches-du-Rhône er ramt af stormvejr med regn og torden, og af denne grund har man valgt, at det ikke er forsvarligt at afvikle kampen søndag.

Kampen rykkes derfor til mandag aften klokken 20:00.
PSG topper Ligue 1 maksimumpoint i firekampe. Marseille står med to sejre og to nederlag i sæsonindledningen.
PSG skal snart møde FC Barcelona, og det bliver ikke som forventet på Camp Nou.

Marseille
Paris Saint-Germain












