Cooper-tiltag skal hjælpe holdet: Alt handler om præstationen Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Cooper-tiltag skal hjælpe holdet: Alt handler om præstationen

Steve Coopers nye tiltag i Brøndby IF er for holdets bedste.

Brøndby IF-Cheftræner Steve Cooper rækker en arm i vejret
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Steve Cooper fik en fremragende start på tilværelsen på Vestegnen.

Med en derbysejr over F.C. København fik han sparket gang i sin karriere som frontmand i Brøndby IF.

Selvom det allerede fra start tegner godt for den 45-årige waliser, har han ad flere omgange varslet ændringer.

Der er dog ikke noget at være bekymret for som spiller eller for den sags skyld fan af klubben. Cooper har nemlig ikke i sinde at gøre nogle ændringer for sin egen eller for stabens skyld. Det hele handler om holdet under Coopers ledelse.

- Hver gang der skiftes træner, vil der altid være ændringer. Du får et job, fordi du tror på ting, og dem tager du med dig. Jeg vil sige, at alt, der ændrer sig, gøres med den bedste interesse for at forbedre præstationen.

- Det er ikke noget, der skal gøre det lettere for mig eller for staben. Det handler kun om, hvordan vi kan hjælpe holdet med at være så gode som muligt for at spille godt og vinde kampe, siger Cooper til Campo og den øvrige presse.

Brøndby IF-Cheftræner Steve Cooper rækker en arm i vejret
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

De forestående ændringer kan også dække over nye tiltag i forbindelse med selve kampene, fortæller han.

For eksempel kan der blive gjort brug af hotelovernatninger i forbindelse med lange udebaneture.

- Det kommer an på lokationen. Hvis det er en bestemt afstand, så tager vi en overnatning og forbereder os, men hvis det er noget, vi mener, der skal gøres på dagen, så gør vi det. Det kommer an på lokationen af modstanderen, siger Cooper til Campo og den øvrige presse.

Brøndby IF indtager i øjeblikket på fjerdepladsen i Superligaen med tre point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

Søndag venter den første udebaneopgave for Steve Cooper, og det er en svær en af slagsen.

Her gæster han og Brøndby IF nemlig Ceres Park Vejlby, hvor AGF er klar til at tage i mod dem. En sejr her vil sende Brøndby op på siden af FC Midtjylland, der lørdag vandt sin kamp i Superligaens runde ni.

I opgøret mod AGF skal Brøndby stå overfor en af deres værste modstandere. Patrick Mortensen har nemlig en imponerende statistik mod Vestegnsklubben. Det ved Steve Cooper også godt. Det kan du læse mere om her:

Cooper kender Patrick Mortensens statistik: Noget, vi snakker om

Mest læste

Notifications

Notifikationer