AaB bider fra sig: Stensikker sejr mod B.93 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB bider fra sig: Stensikker sejr mod B.93

AaB forsvarede lørdag hjemmebanen, da B.93 lagde vej forbi.

Mads Bomholt jubler over en scoring på Aalborg Portland Park.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB
v t v v t
3 : 0
Slut
B.93
v t v u t
M. Bomholt
6'
K. Hansen
22'
N. Arnórsson
53'

I midtugen sluttede AaB's pokaleventyr, da holdet på hjemmebane tabte til forhåndsfavoritterne FC Midtjylland.

Men pokalexittet lader ikke til at have påvirket moralen i omklædningsrummet, for der var ikke meget at rafle om, da de bolsjestribede søndag eftermiddag tog imod B.93 på Aalborg Portland Park.

AaB hev en komfortabel 3-0-sejr i land, og sejren blev grundlagt i første halvleg.

Hjemmeholdet kom allerede på 1-0 efter seks minutter, da Mads Bomholt knaldede til bolden uden for feltet og kunne se bolden gå ind.

Et kvarter senere skulle det også blive til 2-0, da Kornelius Normann stak i dybden og sparkede bolden mellem benene på Aris Vaporakis i B.93-målet.

Mads Bomholt jubler over en scoring på Aalborg Portland Park.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kort inde i anden halvleg blev der så godt som lagt låg på kampen, da Noel Arnorsson udbyggede føringen til 3-0.

Med sejren befinder AaB sig på syvendepladsen i Betinia Liga med 14 point i ti kampe.

Du kan se highlights fra kampen i bunden:

Steffen Højer godkender AaB’s pokalexit: Vi døde med støvlerne på

Mest læste

Notifications

Notifikationer