Maresca efter tidlig keeper-udvisning: Bedre at lade Mbeumo score
Enzo Maresca var ikke i tvivl, Robert Sanchez skulle have ladet Bryan Mbeumo løbe forbi ham.

Robert Sanchez fik en uheldig hovedrolle, da han blev udvist efter blot fire minutters spil i Chelseas opgør mod Manchester United.
Sanchez blev fanget i en fejl og kom klodset til at fælde Bryan Mbeumo, hvilket resulterede i et direkte rødt kort.
Hændelsen har vakt stor frustration hos Chelsea-cheftræner Enzo Maresca, som heller ikke ligger skjul på sin mening om situationen.
– Det havde været bedre at lade Mbeumo score end at få det røde kort, siger Maresca på pressemødet efter kampen.
– Vi havde stadig 95 minutter tilbage at spille, og det ved Robert Sanchez godt. Det er en svær situation, men hvis du spørger mig, vil jeg hellere være bagud med et mål end spille med en mand mindre, tilføjer han.
Det røde kort kom til at koste dyrt for Chelsea, der hurtigt kom bagud 0-2, inden Casemiro også blev udvist for Manchester United, og kampen udviklede sig til en intens 10 mod 10‑duel.
Manchester United
Chelsea FC












