Endelig! Bo Henriksens ti mand sikrer sæsonens første sejr Foto: Heiko Becker/REUTERS

Endelig! Bo Henriksens ti mand sikrer sæsonens første sejr

Fjerde gang var lykkens gang for Bo Henriksen og Mainz 05.

Foto: Heiko Becker/REUTERS
Bundesliga | Runde 4
| WWK Arena | 20 sep 2025-15.30
FC Augsburg
t t v t t
1 : 4
0.87
xG
2.37
Slut
FSV Mainz 05
t t v u t
S. Essende
83'
K. Sano
14'
D. Kohr
26'
P. Nebel
60'
A. Sieb
69'

Det var kun et spørgsmål om tid for Bo Henriksen og resten af Mainz 05-mandskabet.

Holdet har leveret flere lovende præstationer, hvor man indimellem kunne ane glimt af det Mainz, der i sidste sæson spillede sig til europæisk fodbold.

Men sejren – og sæsonens første tre Bundesliga-point – lod vente på sig. Indtil i dag.

Mod Augsburg kom forløsningen endelig, og Mainz kom fra start med ild i støvlerne.

Allerede efter 14 minutters spil sendte Kaishu Sano hjemmeholdet i front, og bare 12 minutter senere fordoblede Dominik Kohr føringen.

Kohr kom dog igen i fokus i anden halvleg – denne gang af knap så positiv karakter. Efter sit andet gule kort måtte midtbanespilleren forlade banen før tid.

Foto: Heiko Becker/REUTERS

Man skulle tro, at det ville sætte en dæmper på Mainz-dominansen, men det modsatte blev tilfældet.

Trods en mand i undertal fortsatte Bo Henriksens mandskab med at presse på – og det gav pote.

Først øgede Paul Nebel til 3-0, og kort efter lukkede Armindo Sieb kampen med scoring til 4-0.

Augsburg fik slikket såret en smule, da de i kampens slutfase fik scoret til 1-4, men det blev aldrig spændende.

Dermed kunne Bo Henriksen endelig tilføje tre tiltrængte point til den hidtil lunkne pointkonto.

Mest læste

Notifications

Notifikationer