Rashford fik hul på bylden: I sidste ende en perfekt aften Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rashford fik hul på bylden: I sidste ende en perfekt aften

Englænderen scorede to gange i sin Champions League-debut for FC Barcelona.

Marcus Rashford jubler over sin første scoring for FC Barcelona.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Marcus Rashford var tilbage i England for en stund.

Den 27-årige angriber var sammen med FC Barcelona på besøg i Newcastle torsdag aften, og det blev en fin hjemkomst.

Efter fire ligakampe uden held i sprøjten stod Rashford nemlig for begge spaniernes mål i 1-2-sejren på St. James Park.

- I sidste ende var det den perfekte aften. Det er så vanskeligt at komme her og spille det fodbold, man plejer. I første halvleg forsøgte vi, men i anden halvleg gjorde vi det godt.

- Det er så vanskeligt at vinde fodboldkampe her, de gør det virkelig svært for os; Deres hold er virkelig godt sat op og de har topspillere på holdet, så det er en vigtig sejr og virkelig godt for holdet, lød det efter kampen fra Rashford.

Den tidligere Manchester United-stjerne startede inde for Hansi Flicks tropper på en position bag ved spidsangriber Robert Lewandowski i venstre side.

Marcus Rashford jubler over sin første scoring for FC Barcelona.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der skulle dog gå næsten en time, før han med hovedet bragte spanierne foran, og ti minutter senere var det så en tordenbrag af et langskud, han hev frem fra repertoiret for at gøre det til 0-2.

Efterfølgende indrømmede englænderen da også, at aftenens anden scoring var speciel.

- Det rangerer højt (blandt alle hans mål, red.). Mit første mål er også godt - det er mit første mål for klubben. For mig handler det om at være i området og have selvtillid til at tage skuddene og forsætte, uanset om det går ind eller ej. Det næste skud er det vigtigste, lyder det fra Rashford.

Selvom Anthony Gordon i kampens overtid fik scoret for hjemmeholdet, så var det altså FC Barcelona, der kunne tage fra Newcastle med en 1-2-sejr. Læs mere om kampen her:

Første siden Lineker: Forrygende Rashford sikrer Barca-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer