Myhra tilbage efter lang pause: Jeg er utrolig taknemmelig Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Myhra tilbage efter lang pause: Jeg er utrolig taknemmelig

OB’s norske målmand var tilbage i målet i Superligaen efter flere måneders pause på sidelinjen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viljar Myhra var endelig tilbage i målet for OB i Superligaen.

Tilbage i slutningen af sidste sæson blev den norske målmand diagnosticeret med en hjerterytmeforstyrrelse, der har holdt ham ude i mange måneder.

I fredagens opgør mod FC Fredericia fik Myhra pladsen mellem stængerne, og det blev til en lykkelig tilbagevende til målet med en sejr på 3-2.

Derfor var OB-målmanden ikke overraskende meget glad ovenpå en svær perionde.

- Der har været massiv usikkerhed og en hård periode, så ja, uden at sige for meget om det, så var det utrolig godt at være tilbage, siger en glad Viljar Myhra til Viaplay og fortsætter:

- Jeg er bare utrolig taknemmelig for måde, som klubben har håndteret det hele på. Tiden og roen, de har givet mig, det har været helt fantastisk, siger den tilbagevendte nordmand.

Adspurgt til om han nogensinde mistede troen på, at han ville vende til målet på Fyn, var Myhra helt klar.

- Nej, jeg har hele tiden været bestemt om, at jeg skulle tilbage. Jeg har hele tiden haft troen, så det var virkelig dejligt at være tilbage.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sejren over FC Fredericia sender OB op på syvendepladsen i skrivende stund i Superligaen.

Læs mere om kampen her:

OB nedlægger Fredericia i jævnbyrdig oprykkerduel

Mest læste

Notifications

Notifikationer