Maguire ser fremgang: Vi er bedre end sidste år Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Maguire ser fremgang: Vi er bedre end sidste år

Harry Maguire er ikke tilfreds med pointhøsten, men synes, at Manchester United spiller bedre end i seneste sæson.

Harry Maguire
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Harry Maguire og Manchester United har det fortsat svært under Ruben Amorims ledelse.

På trods af de dårlige resultater, ser Harry Maguire dog forbedringer i præstationerne.

- Resultaterne har ikke været gode nok, men vurderet ud fra præstationerne, burde vi have haft flere point, fortæller Harry Maguire i et interview med Sky Sports.

- Vi har mere kontrol i kampene. I de første fire kampe, vi har spillet, har vi været i bedre kontrol mellem felterne.

Små marginaler, som at lukke et mål ind på en dødbold mod Arsenal, og brænde et straffespark mod Fulham, har været afgørende, ifølge den engelske stopper.

- Arsenal-kampen fortjente vi nok point i, og mod Fulham brændte vi et straffespark, som var et afgørende øjeblik.

Harry Maguire
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Selvom Maguire fremhæver forbedrede præstationer, lægger han ikke skjul på, at Manchester United simpelthen bare skal vinde nogle flere fodboldkampe.

- Man skal have resultater, når man spiller for den her klub, og fire point i fire kampe er ikke i nærheden af godt nok. Vi skal arbejde hårdere og blive bedre, fortæller Harry Maguire til Sky Sports.

Harry Maguire har været i Manchester United siden 2019. Han er noteret for 250 kampe for 'de røde djævle'.

Marcus Rashford har forladt Manchester United. Torsdag aften fik han sit store gennembrud i sin nye klub. Læs mere her:

Rashford fik hul på bylden: I sidste ende en perfekt aften

Mest læste

Notifications

Notifikationer