Konflikten er løst: AaB-stemningsboykot er ophævet
Der er igen kommet ro på gemytterne i Aalborg.

I AaB's pokalexit mod FC Midtjylland var det ikke ligefrem stemningen på Aalborg Portland Park, der løftede mandskabet frem.
Her blev der afholdt en stemningsboykot af klubbens fangruppering Unitas Norde.
Det var som følge af, at en fangrupperingens capoer, der er med til at organisere stemningen, havde fået karantæne.
Konflikten er nu løst, og stemningen vender derfor tilbage til AaB's næste kamp på søndag mod B.93.
- Takket være en god og frugtbar dialog med AaBs daglige ledelse, er der fundet en løsning på den problematik, der var årsag til, at Unitas Norde var fraværende ved kampen i onsdags.
- Samtidig er der igen etableret et generelt rum for god og respektfuld dialog mellem Unitas Norde/fanscenen og AaBs daglige ledelse. Vi takker sidstnævnte for at have vist sig klar til dette, skriver Unitas Norde på Facebook.

AaB er i øjeblikket placeret på Betinia Ligaens ottendeplads med 11 point efter ni kampe.
Holdet kan dog tage en del med fra nederlaget til FC Midtjylland i Oddset Pokalen, mener cheftræner Steffen Højer.
Læs mere her:

AaB
B.93












