Gordon imponeret af Barca: De bedste jeg har spillet mod
Newcastle-målscoreren var både skuffet og imponeret.

Manchester City, Liverpool, Chelsea og Arsenal - ingen af dem når FC Barcelona.
Sådan er vurderingen i hvert fald fra Newcastles Anthony Gordon, der sammen med resten af holdet måtte se sig slået torsdag aften.
På to flotte mål af landsmanden Marcus Rashford tabte Newcastle - trods Gordons reducering i overtiden - 2-1, og det var noget af en læringsoplevelse for den 24-årige englænder.
- Måden [FC Barcelona] holder i bolden var en læring. Vi spiller ikke mod den stil i England - i hvert fald ikke på det niveau. Det er de bedste, jeg har spillet mod i den forstand.
- Vi har spillet mod tophold som Manchester City, Liverpool, Chelsea og Arsenal, men måden de (FC Barcelona, red.) bare flyttede bolden på midtbanen og kombinerede gjorde det virkelig vanskeligt for os at presse, og det er ikke let at komme her og gøre det, for de er under stort pres, og vi presser hårdt og er meget fysiske, lød det efter kampen fra Anthony Gordon.
Efter at have gjort comeback i Champions Leagues gruppespil for første gang i 21 år i 2023-24-sæsonen, var Newcastle i sidste sæson igen ud af det fornemme selskab.

Sidste sæsons femteplads i Premier League har dog sendt The Geordies tilbage, men de er ikke bare med for at lære.
- Man er nødt til at være skuffet, for vi vil ikke have et mindset, hvor man er tilfreds med at tabe til FC Barcelona. Det er ikke sådan, vi er. Vi går efter at slå alle. Jeg synes, vi havde større chancer, men vi var bare ikke kliniske nok, og det var de.
- Men jeg er også stolt. De er formentlig et top-tre hold i verden lige nu, og vi gjorde det virkelig godt. Det var starten på vores kampagne, og jeg ser frem til resten, lyder det fra Gordon.
Newcastle var ved lodtrækningen at finde i seedningslag fire, så der venter flere store kampe for nordøstenglænderne.
Royal Union, Benfica, Athletic Club, Marseille, Bayer Leverkusen, PSV og Paris Saint-Germain lyder de resterende kampe for Newcastle på.
Du kan læse mere om torsdagens kamp på St. James' Park her:

FC Barcelona
Newcastle United












