BIF-stjerne melder sig klar – Cooper vil være forsigtig med ham
En af Brøndbys offensive esser har meldt sig klar til at spille mod AGF, men det er ikke sikkert, at han kommer i spil.

Nicolai Vallys var fraværende i Brøndbys derbysejr i sidste weekend.
I denne uge har den offensive profil trænet med igen, og han har selv udtalt, at han føler sig klar til at spille igen.
På søndag møder vestegnsklubben ligaens førerhold fra AGF, og selvom Vallys selv melder sig klar, er Steve Cooper påpasselig med at smide ham hovedløst i aktion.
- Det er godt at have ham tilbage i træning igen, for han er en vigtig spiller for os, men vi er nødt til at være forsigtige med ham.
Den situation skal vi virkelig være varsomme omkring. Jeg tror ikke, at Nicolai er helt klar endnu, selvom det er godt at have ham tilbage. Alle andre er klar, siger Steve Cooper til Campo og den øvrige presse.
Steve Cooper meldte ved fredagens træning ud, at Mats Köhlert, der måttede udgå i derbyet mod F.C. København ikke kommer i spil, når holdet møder AGF denne weekend.

Brøndby IF indtager i øjeblikket fjerdepladsen i Superligaen.
Opgøret mod AGF bliver spillet søndag, og der er kampstart klokken 18.00 på Ceres Park Vejlby.

Brøndby IF
Nicolai Vallys
AGF












