Stærkt sammenhold i AGF-truppen: Løber ekstra meter for hinanden
AGF’s cheftræner Jakob Poulsen er ikke i tvivl om, at et godt sammenhold udenfor banen giver resultater på banen.

Det kører for tiden i Aarhus, hvor AGF ligger nummer ét i Superligaen.
Cheftræner Jakob Poulsen kan naturligvis være godt tilfreds med spillet på banen, men udenfor kridtstregerne går det også godt på Fredensvang.
- Til træning ser jeg viljen til at vinde, vise sig frem og tage fat i hinanden. Når man har et godt forhold uden for banen, så tør man også gå lidt hårdere til hinanden inde på banen, uden at det kammer over eller bliver vildt, fortæller Jakob Poulsen til KSDH.dk.
Den tidligere topspiller har prøvet meget i sin karriere, og understreger, at et godt fællesskab er en kæmpe fordel for et fodboldhold.
- Hvis der er én, du ikke kan lide uden for banen, som begynder at råbe og skrige ad dig på træningsbanen, så påvirker det dig lynhurtigt negativt, så jeg synes, det er en kæmpe fordel, at holdet har et godt fællesskab og mange kender hinanden efter flere sæsoner sammen.
Indtil videre er det blevet til fem sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag for Jakob Poulsen i AGF.

Når det går godt på banen, så bliver der helt naturligt interesse spillerne, der har tur i den.
Den virkelighed står én af Jakob Poulsens profiler i, da han har udløb til sommer. Læs mere her:

AGF
Jakob Poulsen












