Se målene: Son udbygger sin LA-målstime med et hattrick
Sydkoreanske Son Heung-Min bomber mål ind i Los Angeles FC.

Son Heung-Min har fået en fremragende begyndelse i Los Angeles FC.
Allerede i sin tredje kamp for klubben scorede han sit første mål, og her tre kampe senere er det tal firdoblet.
Det skyldes i høj grad det hattrick, som den tidligere Tottenham-spiller natten til torsdag dansk tid scorede i 4-1-sejren over Real Salt Lake.
- Det er fantastisk at få det første hattrick. Jeg er virkelig glad og taknemmelig over for alle. Jeg fik en fantastisk assist fra Timothy (Tillmann, red.) på det første mål, på andet mål Ryan (Hollingshead, red.) og tredje mål Denis (Bouanga, red.).
- Jeg er meget taknemmelig, og så gjorde forsvaret det også rigtig godt. Så jeg er bare glad for at få tre point, siger Son Heung-Min til Los Angeles FC's sociale medier.

Også Denis Bouanga bidrog med et mål til Los Angeles-storsejren, der spiller klubben op på en foreløbig fjerdeplads i MLS Vest.
Øverst befinder Anders Dreyer og San Diego FC sig.
Se de tre mål fra sydkoreaneren herunder:
First MLS hat trick for Son Heung-Min. ✅ pic.twitter.com/mTxbNaVE01
— Major League Soccer (@MLS) September 18, 2025
Son Heung-Min forlod denne sommer engelske Tottenham for i stedet at slutte sig til Los Angeles og MLS.
Angriberens statistik lyder foreløbigt på fem mål i seks kampe.
Det har dog været en dansker, der har stjålet overskrifterne i den amerikanske fodboldliga de seneste måneder. Læs mere om det herunder:

Son Heung-Min












