OB-talent rykket op på A-holdet: Han har førsteholdspotentiale

OB-talent rykket op på A-holdet: Han har førsteholdspotentiale

Det 18-årige talent har allerede gjort sig bemærket i Oddset Pokalen for OB.

OB

Mads Abrahamsen kan godt begynde at glæde sig.

Udsigten til mere førsteholdsfodbold i OB kan nemlig vente lige rundt om hjørnet for det 18-årige talent.

Den unge offensivspiller er blevet rykket op i førsteholdstruppen.

Det skriver den fynske klub på sin hjemmeside.

OB's akademichef Tonny Hermansen ser et stort potentiale i den unge spiller, der allerede har vist sig flot frem.

- Mads har igennem hele sin tid på Akademiet skilt sig ud. Han er en angrebsspiller, der er hurtig på bolden og er sindssygt farlig i det offensive spil, siger akademichef Tonny Hermansen og fortsætter:

- Jeg synes allerede i den periode, hvor han har været oppe og træne med, at man kan se, at han har fået mere hårdhed i sit spil, og han har lært, at det kræver mere at spille med hos superligaholdet, siger akademichefen til klubbens hjemmeside.

Foto: OB

Mads Abrahamsens kontrakt med OB løber frem til sommeren 2026.

Han debuterede for førsteholdet i 11-0-sejren over FC Kalundborg, hvor han også fik scoret sit første mål.

I OB's seneste Superliga-kamp var stemningen dog alt andet end god efter holdets nederlag til Silkeborg.

Frustreret Falk revser OB-præstation: Det er på serie-niveau

Mest læste

Notifications

Notifikationer