Tre store turneringer samme sæson for FCK-profil: Nu spiller jeg Champions League Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Tre store turneringer samme sæson for FCK-profil: Nu spiller jeg Champions League

Elias Achouri spiller Champions League nu, men har to andre turneringer i denne sæson, som han ser frem til.

Elias Achouri kigger til sin højre.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Elias Achori er tilbage for F.C. København.

De danske mestres offensive kort sad uden for kridtstregerne i fire kampe i august med en skade i baglåret, hvor han missede to superligakampe, returkampen mod Malmö FF i Parken og første kamp mod Basel.

Skaden er nu bag ham, og han har været på banen de seneste tre FCK-kampe, ligesom han var aktuel for Tunesien i VM-kvalifikationskampene i den netop overståede landsholdstermin.

Torsdag venter Champions League for den vævre kantspiller og resten af FCK-mandskabet, og Achouri klarmelder sig selv.

- Jeg har det godt nu, og skaden har jeg lagt bag mig. Jeg er rigtig glad for at få minutter i benene, så jeg kan vise mine kvaliteter. Og så håber jeg, at jeg kan fortsætte uden at få nye skader. Jeg har en lang sæson.

For det er nemlig ikke kun på klubplan, at den tunesiske kantspiller har en stor opgave foran sig i form af Champions League.

Elias Achouri kigger til sin højre.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Nu spiller jeg Champions League. I december har jeg Africa Cup of Nations, og i juli har jeg også VM. Så jeg har en rigtig lang sæson, og jeg er nødt til at være klar fra nu til juli, siger Elias Achouri til Campo og resten af den fremmødte presse.

Tunesien indleder Africa Cup of Nations den 23. december mod Uganda, når de spiller første gruppekamp i Gruppe C af turneringen, hvor de også møder Nigeria og Tanzania.

Delaney ser frem til Hjulmand-møde: Har skrevet til ham

Til sommerens VM-slutrunde har Tunesien allerede sikret sig en plads med to kampe igen af kvalifikationen. Med syv sejre i otte kampe af kvalifikationen har Tunesien banet sin egen vej til slutrunden i Canada, USA og Mexico.

Men først venter der opgaver i FCK for Achouri. Superligaen er i fuld gang, og i morgen, torsdag den 18. september, indledes Champions League i Parken, når Kasper Hjulmand og Leverkusen kommer på besøg i første runde af ligafasen.

Kampen fløjtes i gang klokken 18.45 og du kan følge kampen her på Campo.

Kasper Hjulmand, der gæster Parken i morgen, har et godt kendskab til FCK. Læs mere her:

Neestrup forbereder sig på Hjulmand: Det ændrer lidt

Mest læste

Notifications

Notifikationer