Thomas Partey nægter sig skyldig i anklager om voldtægt Foto: Photo by CARLOS JASSO

Thomas Partey nægter sig skyldig i anklager om voldtægt

Den tidligere Arsenal-stjerne har i retten i London onsdag erklæret sig uskyldig i anklagerne mod ham.

Thomas Partey ankommer til retten i London
Foto: Photo by CARLOS JASSO

Tirsdag rejste Villarreal til London for at spille deres Champions League-opgør mod Tottenham Hotspur.

Og LaLiga-klubbens midtbanemand, Thomas Partey, kunne blive i London onsdag, for her skulle han nemlig møde op i retten.

Og det er voldsomme anklager, Partey har imod sig. Fem anklager om voldtægt og en anklage om seksuelt overgreb skulle Partey forholde sig til på dagens retsmøde.

Her erklærede han sig uskyldig i samtlige anklager. Det skriver en en række engelske medier, herunder BBC.

På sin hjemmeside oplyser BBC, at Partey, foruden at bekræfte sit navn og sin fødselsdato, erklærede sig uskyldig i de anklager, der er fremsat imod ham.

Beskyldningerne stammer fra en periode mellem 2021 og 2022, hvor den ghanesiske midtbanespiller var på kontrakt i Arsenal.

Thomas Partey ankommer til retten i London
Foto: Photo by CARLOS JASSO

BBC skriver yderligere, at Thomas Partey blev formelt anklaget fire dage efter, at hans kontrakt med Arsenal løb ud. Undersøgelsen har dog stået på siden 2022, ifølge mediet The Athletic.

Der er dog ikke udsigt til, at sagen bliver afklaret lige foreløbigt.

I hvert fald skriver The Athletic på deres hjemmeside, at Thomas Partey først skal for retten næste år. Nærmere bestemt den 2. november 2026.

Thomas Partey har siden 5. august i år været på conditional bail - en betinget løsladelse - hvorfor han kunne skrive kontrakt med Villarreal under den verserende sag.

Du kan læse mere om sagen imod Thomas Partey herunder:

Thomas Partey for retten: Sigtet for fem tilfælde af voldtægt

Mest læste

Notifications

Notifikationer