Randers-angriber rejser til VM den næste måned Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers-angriber rejser til VM den næste måned

Randers FC har valgt at sende Musa Touré til U20-VM i Chile.

Musa Toure i Randers
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Randers FC har de to talentfulde angribere fra Australien. De hedder begge Touré, og så er de brødre.

Den ældste af dem, 21-årige Mohamed Touré, er fast inventar i Rasmus Bertelsens Superliga-trup.

Den yngste, 19-årige Musa Touré, har spillet lidt kampe i foråret, men en skade har holdt ham ude af kamp.

Han er netop kommet tilbage, og tirsdag fik han 11 minutter på banen, da Randers slog HIK i pokalturneringen. Men det bliver de sidste minutter i noget tid.

For Musa Touré er udtaget til Australiens U20-landshold, der skal til VM i Chile den kommende tid, når slutrunden løber af stablen fra den 27. september og frem til den 19. oktober. Og han har fået lov at tage afsted.

Musa Toure i Randers
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det har han, fordi Randers-cheftræner Rasmus Bertelsen tror på, at det kan gøre den 19-årige angriber ekstra skarp. Det fortæller han til Randers Amtsavis.

- Han kommer til at repræsentere sit land på et højt niveau og får værdifuld erfaring og kamptræning, som gør, at han forhåbentlig kommer tilbage i en rigtig skarp udgave, siger Rasmus Bertelsen.

Australien er i pulje med Italien, Cuba og Argentina.

Næste opgave for Randers FC i Superligaen er FC Nordsjælland, der kommer på besøg på Cepheus Park mandag den 22. september kl. 19:00.

Det gik ikke let til, da Randers spillede sig videre i pokalturneringen mod HIK. Læs mere om det herunder:

Randers overvinder chokstart og er videre i Pokalen – debutant på tavlen

Mest læste

Notifications

Notifikationer