Officielt: Benjamin Mendy på plads i Polen
Den tidligere franske landsholdsback er blevet præsenteret i MKS Pogon Szczecin.

Benjamin Mendy har fået fremtiden på plads.
Venstrebacken, der har stået uden klub siden i sommers, har skrevet under på en etårig aftale med den polske klub Pogon Szczecin.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den franske VM-vinder har haft en turbulent karriere, siden han skiftede til Manchester City i 2017.
Hvad der ellers lignede en lovende karriere kørte helt ad sporet under opholdet i England.
Benjamin Mendy blev sigtet for flere alvorlige lovovertrædelser - herunder voldtægt og seksuelt overgreb - men blev frifundet i samtlige anklager.

Karrieren i England var dog forbi, og siden har Benjamin Mendy ikke kunnet finde den kontinuitet, der i sin tid gjorde ham til Premier League- og landsholdsspiller.
Han har siden været forbi FC Lorient og FC Zürich i henholdsvis Frankrig og Schweiz.
I sommers udløb kontrakten med Zürich dog, og siden har forsvarsspilleren stået uden klub.
Men det bliver der altså nu lavet om på.
Klubben oplyser, at man foruden det ene år, som kontrakten varer, også har en option på et ekstra år.
Afslutningen i Manchester City fik i sin tid et længere, retsligt efterspil. Det kan du læse mere om herunder:

Manchester City












