Frank trods sejr: Vi skal gøre det bedre offensivt Foto: David Klein/REUTERS

Frank trods sejr: Vi skal gøre det bedre offensivt

Thomas Frank var utilfreds med Tottenhams offensive præstation oven på opgøret mod Villarreal i Champions League.

Thomas Frank peger
Foto: David Klein/REUTERS

Thomas Frank fik en udmærket start på sin nye tilværelse som Champions League-træner.

I sin debut besejrede den nyslåede Tottenham-træners mandskab Villarreal med 1-0 på hjemmebane.

Men trods den flotte debut, var det ikke en Thomas Frank, der var ovenud lykkelig oven på sejren.

Specielt offensiven skal der arbejdes på, fortæller han i et interview til Viaplay.

- Det var, i min optik, en meget lige kamp. Jeg synes, at Villarreal er et rigtigt godt hold - de forsvarede sig rigtig godt, de var svære at åbne, siger han og uddyber:

- På dagen ramte vi nok ikke det højeste offensive niveau - den sidste berøring, den sidste aflevering, den sidste beslutning. Især i anden halvleg var der et tidsrum, hvor vi blev ved med at give bolde væk.

Det var dog også en Tottenham-træner, der trods alt havde roser tilovers for sit hold, som stod rigtig godt.

Thomas Frank peger
Foto: David Klein/REUTERS

- Men grundlaget med at arbejde hårdt og være en enhed, var virkelig godt. Vi forsvarede os også rigtig godt. Vi gav meget lidt væk. Så det er et stærkt fundament at stå på, siger træneren, der dog nok engang var nødt til at understrege, at offensiven skal være bedre fremadrettet:

- Men selvfølgelig skal vi gøre det bedre offensivt. Men i dag fik vi sejren, og det var meget vigtigt.

Du kan se hele interviewet med Thomas Frank øverst i artiklen.

Næste gang Thomas Frank og Spurs skal i aktion, er på lørdag. Her møder man Brighton and Hove Albion på udebane i Premier League.

Du kan læse mere om hvordan Thomas Franks første Champions League-opgør forløb herunder:

Gigantisk drop forærer Thomas Frank første CL-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer