Brøndby rokerer i trænerstaben Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby rokerer i trænerstaben

Steve Cooper har fået endnu et velkendt ansigt til Brøndby IF.

Steve Cooper ved siden af Alan Tate.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Steve Cooper har i forvejen fået tilknyttet Alan Tate som assistenttræner i Brøndby IF.

Nu har han fået endnu en tidligere kollega med til Vestegnen.

Brøndby IF oplyser nemlig på sin hjemmeside onsdag eftermiddag, at David Tivey er klubbens nye fysiske træner.

Han ansættes på bekostning af Anders Storskov, som nu stopper i klubben.

David Tivey har tidligere arbejdet sammen med Steve Cooper.

Den 34-årige englænder var fysisk træner under Brøndby-cheftræneren dengang han stod i spidsen for Swansea, Nottingham Forest og det engelske U17-landshold.

Derudover har David Tivey også været fysisk træner for det engelske U20-landshold og Chelseas ungdomshold. Han var senest i franske St. Etienne.

- Vi er meget glade for at kunne byde David Tivey velkommen i Brøndby IF. David kommer med en stærk erfaring fra topmiljøer i både England og Frankrig. Med sin ekspertise kan han gøre en forskel i spillernes udvikling og i holdets fysiske præstationer. Derfor bliver han en vigtig brik i vores fortsatte arbejde med at udvikle og optimere både truppen og dens præstationer.

- David Tivey har arbejdet sammen med Steve Cooper i både Swansea City og Nottingham Forest samt på det engelske U17-landshold, så de kender hinanden indgående fra træningsbanen og har sammen arbejdet med nogle af de største talenter i europæisk fodbold, fortæller Benjamin Schmedes, fodbolddirektør i Brøndby IF.

Steve Cooper ved siden af Alan Tate.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

David Tivey træder ind i Brøndby-staben fra oktober.

Anders Storskov siger derimod farvel efter næsten fem år som fysisk træner. Han kom til klubben som konsulent i 2020, inden aftalen blev gjort permanent i begyndelsen af 2021.

Perioden fra nu og indtil David Tiveys ankomst bliver dækket af Bennet Kästner, der står i spidsen for den fysiske stab i Masterclass.

Mest læste

Notifications

Notifikationer