Achouri vil vinde: Vi skal bevise at vi fortjener det
Elias Achouri slår fast, at F.C. København fortjener at spille Champions League.

Torsdag tager F.C. København hul på ligafasen i Champions Leauge.
Det er Bayer Leverkusen 04 med Kasper Hjulmand i spidsen, der kommer på besøg i Parken, og her skal der hentes en sejr.
Elias Achouri tror på, at de danske mestre fortjener at være blandt de bedste klubber i Europa og spille Champions League, men det kræver også, at FCK beviser sig.
Det fortæller han til Campo og de øvrige medier til onsdagens træning forud for torsdagens kamp.
- Vi spiller for at vinde. Vi er her ikke for bare at kigge og sige, at vi skal møde de bedste hold. Vi er her, fordi vi fortjener det.
- Det været en lang rejse at nå hertil, så vi skal nyde det, men på samme tid skal vi også bevise, at vi fortjener at være her. For det er Champions League, og vi er nødt til at spille for vores ære først, og for klubbens ære, byens, fansenes og alle.

- Vi skal have klubben der, hvor den fortjener at være, siger Elias Achouri.
Achouri leverede assist til det ene af de to mål i returkampen mod FC Basel, der kvalificerede løverne til Champions League.
En skade har holdt tuneseren ude i dele af sæsonstarten. I derbyet mod Brøndby spillede Achouri fuld tid for første gang siden sin skade i august.
Statistikfirmaet har beregnet, hvordan F.C. Københavns chancer er i Champions League. Læs mere herunder:

F.C. København
Bayer Leverkusen












