United-bøddel gør det igen! Smider dansk manager ud af Carabao Cuppen
Grimsby Town har gjort det igen.

Pokaleventyret fortsætter for Grimsby Town.
League Two-holdet fik på historisk vis sendt Manchester United ud i Carabao Cup-mørket, og nu har miniputterne gjort det igen.
Denne gang er det på bekostning af den danske manager Henrik Pedersen og hans Championship-mandskab Sheffield Wednesday, som blev besejret med 0-1 i egen hule.
Sejrsmålet faldt kort inde i anden halvleg, da den irske angriber Jaze Kabia steg til vejrs og pandede et hjørnespark i kassen.

Resten af opgøret bød ikke på flere scoringer, og således kan pokaleventyret fortsætte i Grimsby, der nu er med i hatten, når der skal trækkes lod til fjerde runde af den engelske pokalturnering for ligahold.
Der bliver trukket lod til fjerde runde den 24. september efter Arsenals møde med League One-mandskabet fra Port Vale.
Du kan genopleve Grimsbys pokalmirakel mod Manchester United lige her:

Grimsby Town













