To straffe og en skalle i Real Madrid-åbningssejr mod danskerklub Foto: Photo by Thomas COEX

To straffe og en skalle i Real Madrid-åbningssejr mod danskerklub

Real Madrid slog Marseille på Bernabeu med 2-1 efter to straffesparksscoringer af Kylian Mbappé.

Foto: Photo by Thomas COEX
Real Madrid
t v v v v
2 : 1
3.65
xG
0.72
Slut
Marseille
v t v t v
K. Mbappé
29'
K. Mbappé
81'
T. Weah
22'

Tirsdag aften dannede Santiago Bernabeu ramme om et stort brag, da Real Madrid tog imod danskerklubben Olympique Marseille med Pierre-Emile Højbjerg og Matt O'Reilly fra start.

Favoritværdigheden lå hos hjemmeholdet, der indledte sin jagt på den 16. Champions League-titel, og madrilenerne fik en sejr i land efter to straffesparksscoringer af Kylian Mbappé - og på trods af en brandkamp af Marseilles keeper.

4.000 franske fans havde taget turen fra Marseille til den spanske hovedstad og bidrog med god stemning på Santiago Bernabeu.

Allerede inden kampstart var der tryk på i Madrid - men også for meget. To timer før kampen blev fløjtet i gang var der uroligheder ude foran stadion, hvor spansk politi måtte reagere med slag med knipler mod nogle af de medrejsende fans.

Men kampen blev sat i gang planmæssigt klokken 21:00, og hjemmeholdet pressede på fra kampens start.

Xabi Alonso fik dog tidligt i kampen noget at forholde sig til, da Trent Alexander-Arnold, der havde skubbet Dani Carvajal ud på bænken, i det fjerde minut udgik med en skade i det ene baglår. Det betød, at Carvajal kom på banen.

Kort efter Carvajals indskiftning blev Geronimo Rulli i Marseille-buret testet for første gang, da Franco Mastantuono var en for stor mundfuld for Emerson og trykkede af, men de franske gæster blev reddet af stolpen.

Kylian Mbappé har været i storform i sæsonens indledning, og tidligt i kampen fortsatte han de lovende takter. Flere gange var han tæt på at score, men Rulli i målet stod i vejen for Real-stjernen.

Foto: Juan Medina/REUTERS

Real trykkede på, men efter 22 minutter var det alligevel Marseille, der kom foran på mål af Timothy Weah.

Marseille havde fået en drømmestart på kampen trods intenst pres fra Madrid, men i det 27. minut gik den ikke længere. Real Madrid fik tilkendt et straffespark, efter Rodrygo blev fældet af Geoffrey Kondogbia. Kylian Mbappé tog ansvaret på sine skuldre og udlignede.

Rulli i målet hoppede ellers i den rigtige retning, men han kunne lige nøjagtig ikke parere bolden.

I resten af første halvleg fortsatte chancehavet, men flere mål kom der ikke.

(Du kan se highlights fra kampen nederst i artiklen)

Længe så det ud til, at der ikke ville komme flere scoringer, og at det mest dramatiske i de sidste 45 minutter var et tåbeligt rødt kort til førnævnte Dani Carvajal, der nikkede den storspillende Rulli en skalle.

Du kan se situationen her:

Men i det 81. minut kom Real Madrids føringsmål. Vinicius Junior, der startede på bænken, kom ind og skaffede Real Madrid et kontroversielt straffespark - deres andet i kampen.

Akkurat ligesom i første halvleg samlede Kylian Mbappé bolden op og sparkede den i mål. Rulli kastede sig igen den rigtige vej, men resultatet var det samme som i første halvleg.

Real Madrid kunne derfor begynde Champions League-sæsonen med en 2-1 sejr på Bernabeu.

Matt O'Reilly fik 66 minutter på banen, mens Pierre-Emile Højbjerg fik fuldtid.

Gigantisk drop forærer Thomas Frank første CL-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer