Nørgaard debuterer i Arsenals perfekte CL-start Foto: Cesar MANSO

Nørgaard debuterer i Arsenals perfekte CL-start

Arsenal fik en resultatmæssig drømmestart på den nye sæson i Champions League.

Foto: Cesar MANSO
Athletic Club
t v v v t
0 : 2
0.41
xG
1.10
Slut
Arsenal
t v v t v
Gabriel Martinelli
72'
L. Trossard
87'

San Mamés er ikke noget let stadion at spille på som udehold, og det måtte Arsenal tirsdag aften sande, da London-klubben åbnede en ny sæson i Champions League mod Athletic Club.

Holdet fra Bilbao tabte dog på eget græs med 0-2 efter en stærk anden halvleg af Arsenal, hvor danske Christian Nørgaard kom ind til sin Arsenal-debut.

Det blev ikke til mange kæmpe chancer i kampens første halvleg, der bedst kan beskrives som en sløj omgang fodbold, men Arsenals Viktor Gyokeres var tæt på en scoring, da Jurrien Timber leverede et millimeterpræcist indlæg til svenskeren.

Desværre for Mikel Arteta på sidelinjen headede Gyokeres forbi mål.

Gyokeres havde svært ved at finde målnettet, og første halvleg var på flere måder en ærgerlig en af slagsen for Arsenal-spidsen.

Undervejs i første halvleg gik han i græsset efter et sammenstød med sin holdkammerat Gabriel og måtte spille resten af kampen med en forbinding om hovedet.

Foto: Photo by Cesar MANSO

Der skulle gå 72. minutters spil, før kampens første scoring faldt. Den stod brasilianske Gabriel Martinelli for. Arsenal var på sejrskurs, og det var fuldt fortjent.

Arsenal havde momentum, og det belønnede sig et kvarter senere, da Leandro Trossard fordoblede føringen og så godt som afgjorde kampen.

Kort inden inden slutfløjt blev Christian Nørgaard sendt ind til sin Arsenal-debut, efter han i opstarten i klubben har døjet med en knæskade.

Highlights fra kampen kan findes i bunden af artiklen.

Læs om den anden kamp, der blev sat i gang 18:45, her:

CL-debutanter chokerer PSV og får perfekt start

Mest læste

Notifications

Notifikationer