Kontroversiel back meldes på plads i polsk klub
Den tidligere franske landsholdsspiller Benjamin Mendy er på vej til polsk fodbold, skriver journalist.

Det er noget af en deroute, Benjamin Mendys karriere har taget siden skiftet til de engelske giganter Manchester City.
Efter flere anklager om voldtægt blev den franske venstreback frosset ud af City. Anklager, som han vel at mærke blev frifundet for.
Siden har karrieren været over Lorient i hjemlandet og senest Zürich i Schweiz, men siden denne sommer har forsvarsspilleren stået uden klub.
Det bliver der dog tilsyneladende lavet om på nu.

I hvert fald skriver den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano, på mediet X, at Mendy har fremtiden på plads.
Konkret skulle der være tale om, at den tidligere landsholdsspiller har skrevet under med den polske klub Pogon Szczecin FC.
Han får angiveligt en kontrakt på to år i den polske klub.
Klubben har dog ikke selv bekræftet handlen endnu.
Du kan læse mere om Benjamin Mendys retssag og efterfølgende søgsmål af Manchester City herunder:















