Cup guide: Overblik over de store pokalturneringer
Herunder får du det store overblik over de største europæiske pokalturneringer.

Her får du en guide til de store europæiske cupturneringer.
Men hvad er det, der gør pokalturneringer så særlige?
I Danmark er "Drømmen lever" det officielle slogan for Oddset Pokalen. I England snakker man om 'the magic of the cup'.
Over en lang sæson i ligaen er det sjældent, at ét enkelt opgør bliver udslagsgivende. I cup-turneringer er det helt anderledes. Her er det vind eller forsvind.
Herunder giver vi dig det store overblik over cup-turneringerne - både i Danmark og i udlandet.
Cup-turneringer kort fortalt
Cup-turneringer - eller pokalturneringer - adskiller sig fra de normale ligaturneringer ved, at disse opgør er vind eller forsvind. De løber typisk sideløbende med de normale ligaer.
Taber du en kamp i ligaen, går du blot glip af point. Taber du i 'cuppen', er det farvel og tak.
Der er derfor meget på spil i cup-kampene. Det kan være forskellen på en skrækkelig og en succesfuld sæson.
Ryger man tidligt ud, risikerer man at gøre sig selv til grin. Går man hele vejen, venter der potentielt sølvtøj og legendestatus.
Desuden udmærker de fleste cupturneringer sig ved, at hold fra forskellige divisioner tørner sammen. Dét giver naturligvis mulighed for de kæmpe overraskelser, da et 'dårligere' hold blot skal overvinde en sværere modstand over én eller to kampe fremfor en hel sæson.
Oddset Pokalen
Den danske pokalturnering hedder i skrivende stund Oddset Pokalen, og finalen bliver tit refereret til som "en festdag i dansk fodbold" - og med god grund. Spændingen ved visheden om, at ét enkelt opgør potentielt kan definere dit holds sæson, kan slet ikke sammenlignes med nogen anden kamp i sæsonen.
Pokalturneringen blev spillet første gang i 1940, men blev i de efterfølgende år ikke afholdt på grund af Anden Verdenskrig. Den har dog været afholdt hvert år siden 1955.
Inspirationen til den danske pokalturneringen kommer fra England, hvor man har spillet den traditionelle FA Cup siden 1872.
Pokalfinalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag hvert år.
Historien om pokalturneringen kan du læse her.

Lodtrækning og afvikling
Den danske pokalturnering er åben for alle hold, der tilmelder sig. I de indledende runder kan hold helt nede på serie 5-niveau altså spille med om den helt store gevinst.
Efter de indledende runder 'afleverer' de lokale DBU-afdelinger 56 hold.
Herefter følger syv 'afsluttende' runder. Det er dog ikke alle hold, der deltager fra turneringens start.
I første runde er det de 56 førnævnte hold, 12 hold fra henholdsvis 3.- og 2. division samt 3.-12. i førstedivision samt 11.- og 12.-pladsen fra Superligaen.
Dermed er afviklingen som følger:
- 1. runde: Her deltager 92 hold. Nummer 11 og 12 fra sidste sæsons Superliga deltager.
- 2. runde: Her deltager 52 hold. De 46 vindere fra første runde, Første Divisions nummer et og to fra sidste sæson samt nummer syv til ti i sidste sæsons Superliga.
- 3. runde: Her deltager 32 hold. De 26 vindere fra 2. runde samt sidste sæsons Superliga nummer 1-6.
- 4. runde: Her deltager de 16 vindere fra sidste runde. Til forskel fra de tidligere runder, kan Superliga-holdene møde hinanden fra fjerde runde.
- 5. runde: Kvartfinaler. Her deltager otte hold. Kampene spilles som dobbeltopgør.
- 6. runde: Semifinaler: Her deltager fire hold. Kampene spilles som dobbeltopgør.
- 7. Runde: Finalen! Kampen afgøres over ét opgør på Kristi Himmelfartsdag.
En anden kuriositet ved den danske pokalturnering er, at det altid er holdet fra den lavest-rangerende række, der har hjemmebanefordel. Derfor er der altså lagt i kakkelovnen til de store overraskelser.
Vindere
Selvom der 'kun' er tale om en enkelt kamp, er der rigtig meget på spil i finalen. Med en sejr følger selvfølgelig det eftertragtede trofæ og al den hæder og fest, der nu følger med en stor triumf.
Men der er også en ekstra gulerod for de danske hold. For en sejr i Pokalturneringen giver nemlig også adgang til kvalifikationen i Europa League.
Derfor er der altså mulighed for, at lavtrangerende hold, kan komme på et europæisk eventyr.
Det var blandt andet tilfældet for Randers SK Freja i 1967 og 1968. Her vandt man pokalturneringen to år i træk og mødte efterfølgende blandt andet hård Bundesliga-modstand i form af Hamburger SV og Köln. Randers SK Freja spillede på det tidspunkt i 2. Division!
I mange år var AGF indehaver at titlen som det hold, der havde flest sejre i den danske pokalturnering. Denne titel måtte de dog afgive til FC København i foråret 2025, da FCK overhalede den jyske mastodont og vandt sin 10. pokaltitel.
De fem hold med flest pokaltitler er:
| Klub | Sejre | Finaler | År |
| FC København | 10 | 14 | 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017, 2023, 2025 |
| AGF | 9 | 13 | 1955, 1957, 1960, 1961, 1965, 1987, 1988, 1992, 1996 |
| Brøndby | 7 | 11 | 1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008, 2018 |
| Vejle | 6 | 7 | 1958, 1959, 1972, 1975, 1977, 1981 |
| OB | 5 | 7 | 1983, 1991, 1993, 2002, 2007 |
Det er ikke alle hold, der har haft det samme held i pokalfinalen. Blandt andre har AaB optrådt i finalen hele 13 gange, men har kun trukket sig sejrrigt ud af opgøret tre gange. Til gengæld kan de bryste sig af at være én af blot fem klubber, der har præsteret af vinde "The double": En sejr i Superligaen og Pokalturneringen i samme sæson.
Den fulde liste over pokalturneringens vindere kan du finde her.
FA Cup
Football Association Challenge Cup. Eller bare FA Cup i daglig tale.
Den er cup-turneringen over dem alle. Det er den ældste cup-turnering i verden, og det var den, man skævede til, da man oprettede den danske pokalturnering.
Og for at det ikke skal være løgn, så har turneringen været helt afgørende for det spil, vi kender i dag.
Efter FA Cup finalens første afvikling i 1872 blev trofæet mere og mere eftertragtet blandt de engelske klubber, og selvom den øgede professionalisme blandt klubberne førte til oprettelsen af den engelske fodboldliga i 1888, så var det stadig FA-cuppen, der var det mest eftertragtede trofæ.
Turneringen er åben for stort set alle hold i England. Over 700 hold har hvert år mulighed for at deltage i turneringen.
Premier League er selvfølgelig repræsenteret. Dernæst er ligaerne i The English Football League - Championship, League One og League Two - repræsenteret. Desuden er niveau et til fem i det såkaldte 'non-league' samt udvalgte hold fra niveau seks repræsenteret.

Historie
Er man i tvivl om, hvad FA-cuppen betyder i den engelske fodboldforståelse, kan man blot læse, hvad det engelske fodboldforbund skriver på deres hjemmeside:
- Udover at være den store afslutning på den engelske sæson blev det verdens finale, den mest elskede og mest sete indenrigskamp på jorden – den kamp, som folk over hele kloden ville gøre alt for at få mulighed for at se.
- Det er turneringen, der fostrede professionalisme, skabte og nærede rivaliseringen mellem store og små klubber, satte gang i fodboldens globale tv-marked – og som stadig minder os om, at uanset hvor mægtige de end måtte være, kan selv de største og bedste i verden overvindes af en flok dedikerede svende, der kaster sig rundt på en mudret bane en bidende kold januardag.
Resten af den lettere floromvundne fortælling kan læses her.
Vindere
Siden sin indstiftelse har 45 klubber vundet den berømte cup-turnering.
Den klub, der har vundet flest FA Cup-trofæer, er Arsenal. De har vundet det berømte trofæ 14 gange.
| Klub | Sejre | Finaler |
| Arsenal FC | 14 | 21 |
| Manchester United | 13 | 22 |
| Chelsea FC | 8 | 16 |
| Liverpool FC | 8 | 15 |
| Tottenham Hotspur | 8 | 9 |
Der har været mange såkaldte "upsets" (overraskelser) i FA Cup-finalens historie. For eksempel kom en af Tottenhams sejre imens klubben spillede i Southern League - den tredjebedste række i England på det tidpunkt.
Også i de senere år har der været flere overraskelser i FA Cup-finalen. I 2013 vandt Wigan finalen over nyrige Manchester City, men måtte samme år tage til takke med en nedrykning til The Championship.
Sidste sæson var også lidt af en overraskelse. Her slog Crystal Palace Manchester City i finalen og vandt dermed klubbens første trofæ.
Vinder man FA-cuppen, kvalificerer man sig til, hvad de kalder 'FA community shield'. Dét er et opgør mellem vinderen af Premier League og vinderen af FA-cuppen.
Ligesom den danske pokalturnering giver FA Cuppen adgang til Europa League. Men den turnering kommer Crystal Palace ikke til at spille i. Hvordan dét kan være, kan du læse mere om her.
EFL Cup
I England kan de ikke nøjes med én pokalturnering. Her har man nemlig to.
Udover den prestigefyldte FA Cup dyster holdene i Premier League og The English Football League også om et sekundært trofæ. The EFL Cup.
Trofæet har heddet mange forskellige ting i årenes løb. 'Milk Cup', 'Carling Cup' og 'Capital One Cup' er blot nogle af de titler, turnering har haft.
De seneste år har den dog gået under navnet 'Carabao Cup'.
I seneste sæsons udgave af EFL-cuppen vandt Newcastle over Liverpool. Det var klubbens første trofæ i 56 år.
Copa del Rey
Copa del Rey er en pokalturnering på linje med den danske pokalturnering og den engelske FA Cup.
Den blev indstiftet i 1902 under navnet Copa de la Coronación i forbindelse med kroningen af Kong Alfonso XIII.
Her deltog fem hold: Real Madrid, FC Barcelona, RCD Espanyol (under navnet Club Español de Foot-Ball) samt de nu nedlagte New Foot-Ball de Madrid og Club Bizcaya, der bestod af spillere fra Athletic Club og Bilbao FC.
Copa del Rey fungerede som Spaniens de facto nationale mesterskab frem til stiftelsen af Campeonato de Liga i 1928 - det nuværende LaLiga.

Deltagere, vindere og kvalifikation
Turneringen strækker sig over syv runder.
Formatet har ændret sig meget i årenes løb, men i det nuværende format, som blev skabt i sæsonen 2019-20, har der hvert år deltaget mellem 115 og 126 hold i turneringen.
Efter en indledende runde træder de fleste hold ind i turneringen allerede i runde 1. Det er kun de fire deltagere i den spanske Supercopa - første- og andenpladsen i LaLiga og Copa del Rey - samt vinderen af den tredjebedste række, der sidder over.
I runde 3 indtræder vinderen af tredjebedste række og i 16-delsfinalen indtræder Supercopa-deltagerne.
FC Barcelona er med afstand den klub, der har vundet flest titler. Herefter følger Athletic Club med 24 officielle titler. Klubben er dog også indehaver af det originale trofæ fra Copa de la Coronacion, men dette tæller det spanske fodboldforbund ikke som en officiel titel.
| Klub | Sejre | Finaler |
| FC Barcelona | 32 | 43 |
| Athletic Club | 24 | 40 |
| Real Madrid | 20 | 41 |
| Atletico Madrid | 10 | 19 |
| Valencia | 8 | 18 |
Det virker måske overraskende, at Athletic Club har flere titler end mægtige Real Madrid. Med til historien hører dog, at Athletic siden 1969 blot har vundet 4 titler, hvor Real Madrid i samme periode har vundet ti trofæer.
Vinder man Copa del Rey, kvalificerer man sig til næste sæson Europa League samt den spanske Supercopa, hvor deltagerne fra pokalfinalen samt nummer et og to i LaLiga møder hinanden.
DFB Pokal
DFB-pokalen historie er en smule anderledes (og farverig) end de andre store europæiske cup-turneringer.
Turneringen blev grundlagt i 1935 som 'Tschammer-Pokal' og var opkaldt efter Hans von Tschammer und Osten - en politiker, som var medlem af det tyske Nazistparti.
Turnering løb frem til 1944, hvor den blev opgivet på grund af Anden Verdenskrig. Turneringen blev genoptaget i 1952-53 sæsonen under det nuværende navn DFB-Pokal. Det var dog kun hold fra det daværende Vesttyskland, der deltog i den turnering.
I Østtyskland spillede man fra 1949 tilsvarende en turnering, der hed FDGB-Pokal.
Efter den tyske genforening blev de to turneringer dog lagt sammen, og har siden kørt under det navn, vi kender i dag: DFB-Pokal.

Deltagere, vindere og kvalifikation
Til forskel fra den engelske og spanske cup-turnering deltager der 'kun' 64 hold i den tyske DFB-Pokal.
40 pladser tildeles hold fra de øverste tre divisioner. 18 fra Bundesliga, 18 fra 2. Bundesliga og de fire bedst placerede hold i den tredjebedste række i Tyskland.
Herefter bliver 21 pladser i turneringen givet til pokalvinderne i de regionale fodboldturneringer.
De sidste tre pladser bliver givet til de regionale ligaer, der tæller flest hold. Disse pladser kan ligaerne give ud til hvilke hold, de vil, men pladserne bliver som regel givet til taberne af de regionale cup-turneringer.
Ikke overraskende er det mægtige Bayern München, der med længder har vundet flest tyske pokaltitler.
| Klub | Sejre | Finaler |
| Bayern München | 20 | 24 |
| Werder Bremen | 6 | 10 |
| Schalke 04 | 5 | 12 |
| Borussia Dortmund | 5 | 10 |
| Eintracht Frankfurt | 5 | 9 |
En sejr i DFB-Pokal giver adgang til Europa League samt den tyske Supercup, hvor de møder vinderen af Bundesligaen.
DFB-Pokalen har budt på mange store overraskelser gennem årene.
Bayern München blamerede sig blandt andet i 1990-91, hvor de tabte i første runde til upåagtede FV Weinheim fra tredjebedste række.
Til opgøret havde Bayern Jupp Heynckes på trænerbænken, og havde netop styrket truppen med en ung Brian Laudrup, men det var altså ikke nok til at slå lilleputterne.
Sidste sæson bød også på en overraskelse af de store.
Her gik 3. liga mandskabet Arminia Bielefeld - med den tidligere Silkeborg-stopper Joel Felix - hele vejen til finalen, som dog blev tabt til VfB Stuttgart. Undervejs slog de både Bundesliga-klubbene Freiburg og Bayer Leverkusen.
Specielt sejren over Leverkusen, var lidt af et mirakel. Og Arminia-spillerne fik da også fejret på behørig vis efter kampen. Det kan du læse mere om her.
Coupe de France
Coupe de France er Frankrigs pokalturnering.
Før i tiden havde Frankrig to pokalturneringer ligesom i England.
Men i 2020 valgte man at nedlægge den mindre turnering Coupe de la Ligue, og således har franskmændene altså kun en cup-turnering at se frem til hvert år: Coupe de France.
Den har været afholdt siden 1917 og er åben for alle hold i Frankrig - herunder også amatørhold og hold, som kommer fra Frankrigs oversøiske territorier.
Turneringsformatet gør, at amatørholdene ikke har dårlige betingelser for at skabe sensationer og komme langt i turnering.
Coupe de France opererer nemlig ud fra et format med tilfældig lodtrækning og ingen returopgør. Desuden er reglerne, at det lavest rangerede hold har hjemmebanefordel, hvis de møder et hold, som ligger mere end én division over dem.
Det resultererede blandt andet i, at et amatørhold - Les Herbiers VF - i 2018 gik hele vejen til den franske pokalfinale. Her måtte de dog se sig slået af Paris Saint-Germain.

Vindere og kvalifikation
I mange år var det Marseille, der var det mest succesfulde franske pokalhold. De har dog i de senere år måtte se sig overhalet af nyrige Paris Saint-Germain, som er stukket en smule af i toppen.
De fem største vindere kan du se herunder:
| Klub | Sejre | Finaler |
| Paris Saint-Germain | 16 | 21 |
| Marseille | 10 | 19 |
| Saint-Etienne | 6 | 10 |
| Lille | 6 | 9 |
| Monaco | 5 | 10 |
Det er aldrig lykkes et amatørhold at vinde Coupe de France.
Men foruden føromtalte Les Herbiers er det faktisk sket to gange, at et amatørhold har taget turen hele vejen til finalen. Og alle gange er det faktisk sket i dette årtusinde!
I år 2000 fandt Calais RUFC vej til finalen, og 12 år senere var det US Quevilly, som affejede al deres modstand på vej til den store kamp. Men som sagt var der ingen af de tre hold, der lykkedes med at hive trofæet hjem.
En sejr i Coupe de France giver adgang til Europa League og den franske Trophée des Champions. Det er - som navnet antyder - et opgør mellem sejrsherrerne i Ligue 1 og Coupe de France.
Coppa Italia
I Italien hedder cup-turneringen Coppa Italia.
Og historien om den, er en smule speciel.
Den første udgave løb af stablen i 1922, men den næste udgave blev først spillet i 1935. Herfra foregik afviklingen af turneringen frem til 1943, hvor den blev sat på pause på grund af Anden Verdenskrig.
Turneringen kom først tilbage på det italienske fodboldprogram i 1958, hvor den har været afviklet hvert år siden.

Deltagere, vindere og kvalifikation
Den italienske cup-turnering adskiller sig væsentligt fra de andre europæiske cupturneringer på en række punkter.
Formatet er sådan, at der kun deltager 44 hold i turneringeren: 20 fra Serie A, 20 fra Serie B og de fire øverste hold fra Serie C.
Derfor er det heller ikke en cup-turnering, der indbyder til de helt store overraskelser, som vi ellers tit ser det i de andre europæiske cup-turneringer.
En anden kuriositet ved den italienske cup-turnering er, at hele lodtrækningen foregår på forhånd. Derfor kender holdene altså navnene på den modstand, de skal møde i hver runde, skulle de lykkes med at gå videre.
Også i Coppa Italia er det en mastodont, der historisk set er de mest succesfulde. Det er selvfølgelig Juventus, der er rekordindehaver for flest titler. Endda med god afstand ned til nummer to.
De fem mest succesfulde klubber kan du ser herunder:
| Klub | Sejre | Finaler |
| Juventus | 15 | 22 |
| Internazionale | 9 | 15 |
| Roma | 9 | 17 |
| Lazio | 7 | 10 |
| Fiorentina | 6 | 11 |
Vinder man Coppa Italia, giver det adgang til to turneringer: Europa League og Supercoppa Italiana.
Og som en anden gulerod giver en sejr i Coppa Italia også det vindende hold ret til at bære en såkaldt 'coccarda' - et dekorativt emblem, som de må bære i hele næste sæson.
Der blev delt strenge straffe ud efter sidste års danske pokalfinale. Det kan du læse mere om herunder














