Skotterne er vilde med fodbold: Klart flest fans på stadion per indbygger Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Skotterne er vilde med fodbold: Klart flest fans på stadion per indbygger

De skotske fodboldfans valfarter i højere grad til fodboldstadioner.

Celtics fans viser støtte med halstørklæder.
Foto: Russell Cheyne/REUTERS

De færreste tænker på den skotske Premiership som værende 'toppen af poppen' indenfor europæisk fodbold.

Sportsligt er der da også en god håndfuld ligaer, der ligger foran.

Men når det kommer til passion og interesse, byder Skotland altså resten af Europa op til dans.

For tredje gang i streg er det nemlig den bedste skotske række, der i løbet af en sæson har haft suverænt flest tilskuere på de mange stadioner målt per indbygger.

Det fremgår af UEFA's seneste udgave af undersøgelsen European Club Talent and Competition Landscape. Det skriver BBC.

I Skotland går 18,5 indbyggere ud af 1.000 nemlig ind og ser en kamp i den bedste hjemlige liga.

Celtics fans viser støtte med halstørklæder.
Foto: Russell Cheyne/REUTERS

Andenpladsen er Portugals Primeira Liga med 10,7 per 1.000 indbyggere, mens Hollands Æresdivision tager tredjepladsen med 9,77 tilskuere på 1.000 indbyggere.

Til sammenligning hedder den i Englands Premier League 'kun' 6,79 tilskuere per 1.000 indbyggere.

I alt var der 3,9 millioner fans på lægterne i den bedste skotske række i sidste sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer