Officielt: Sønderjyske forlænger med forsvarsprofil Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Officielt: Sønderjyske forlænger med forsvarsprofil

Maxime Soulas har sat pen til papir og forlænget sit ophold i den sydlige del af Danmark.

Maxime Soulas i kamp for Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I 2021 lavede Sønderjyske det, der med tiden skulle vise sig at være lidt af et kup.

Man hentede nemlig franske Maxime Soulas til klubben fra Fremad Amager.

Siden har den i dag 26-årige midtstopper udviklet sig til at være en vaskeægte forsvarsprofil i klubben.

Det har mandag aften mundet ud i en ny aftale mellem parterne.

Sønderjyske oplyser nemlig på sin hjemmeside, at Maxime Soulas har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2028.

Hans forrige aftale stod til at løbe ud næste sommer.

- Vi er meget glade for, at Maxime Soulas forlænger, så han er i Sønderjyske Fodbold tre år frem i tiden. Han har udviklet sig rigtigt godt i vores miljø gennem årene, og med de mange kampe han har fået, er han også blev en markant profil på holdet. 

– Maxime Soulas er blevet et bolværk i vores forsvar, og han har samtidig lagt nye dimensioner til sit spil, så han passer ind i den måde, vi gerne vil spille på i 2025. Han har taget de udfordringer, der har været undervejs med oprejst pande, og han har hele tiden optrådt yderst dedikeret og professionelt. Vi ser frem til mange flere kampe med Soulas i lyseblåt, siger Casper Daather, sportschef i Sønderjyske.

Maxime Soulas i kamp for Sønderjyske.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Maxime Soulas har spillet 129 førsteholdskampe i Sønderjyske. Han er bare seks kampe fra at være den udlænding, der har spillet flest kampe for klubben.

Premiere på ny Superliga-rivalisering: Det bliver stort

Mest læste

Notifications

Notifikationer