Kan City afvise det? Kæmpebud landet på Phil Foden Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Kan City afvise det? Kæmpebud landet på Phil Foden

Den 25-årige englænder står til at blive forgyldet.

Manchester Citys Phil Foden krammer cheftræner Pep Guardiola.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

130 millioner euro - 970 millioner kroner.

Sådan lyder det bud, Manchester City i løbet af de seneste dage har modtaget på Phil Foden.

Buden kommer ifølge spanske Fichajes fra saudiarabiske Al Nassr, der som bekendt er hjem for en tidligere Premier League-stjerne i Cristiano Ronaldo.

Et bud i den størrelsesorden ville næsten være nok til at dække Manchester Citys tre største handler denne sommer, hvor Tijjani Reijnders kom til fra AC Milan, Rayan Aït-Nouri skiftede fra Wolves og Rayan Cherki blev købt i Lyon.

Alligevel skulle Manchester City have afvist tilnærmelserne, da Phil Foden af manager Pep Guardiola anses som værende 'urørlig'.

For Guardiola er Fodens tilstedeværelse i Manchester City vigtig, og det skyldes ikke kun hans evner på banen.

Også hans status som et produkt af klubbens ungdomsakademi, der har taget turen hele vejen fra akademiet til førsteholdet, er tilsyneladende vigtigt for den spanske manager.

Manchester Citys Phil Foden krammer cheftræner Pep Guardiola.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Al Nassr og de øvrige klubber i Saudi Pro League kan stadig købe spillere. Det skyldes, at transfervinduet i det arabiske land er åbent helt til den 23. september ifølge FIFA.

Al Nassr har tidligere handlet i Premier League og Manchester City. I sommeren 2023 var det Aymeric Laporte, der blev købt af Guardiolas mandskab.

Efter en del transfer-palaver er Aymeric Laporte denne sommer skiftet tilbage til Bilbao-klubben Athletic. Læs mere om den specielle transfer her:

Athletic har bevist sig for FIFA: Laporte vender hjem

Mest læste

Notifications

Notifikationer