Højbjerg vil byde Real Madrid op til dans på Bernabeu: Er her ikke som turist Foto: Photo by Christophe Simon

Højbjerg vil byde Real Madrid op til dans på Bernabeu: Er her ikke som turist

Pierre-Emile Højbjerg og resten af Marseille har ikke tænkt sig bare at få en på opleveren tirsdag aften.

Pierre-Emile Højbjerg jubler.
Foto: Photo by Christophe Simon

Så er det ved at være tid.

Sæsonstarten er for længst gået i de forskellige europæiske ligaer.

Sideløbende er der blevet spillet kvalifikation til de europæiske turneringer - og tirsdag aften går det i gang.

Champions League-programmet byder blandt andet på et opgør mellem Real Madrid og Marseille som noget af det første. Med andre ord skal landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg på besøg i den spanske hovedstad.

Og selvom det er en svær udfordring, så gæster han og resten af Marseille ikke Bernabeu for sjovs skyld.

- Det er selvfølgelig både stort og spændende. Det er en historisk modstander, så vi skal spille en ordentlig kamp og være seriøse. Vi kommer ikke her som turister.

- Vi kommer her for at gøre os umage og få et resultat med. Så må vi se, hvordan det går.

- At få lov til at spille mod det mest vindende hold i Champions League er selvfølgelig noget, som er spændende. Men det er en fodboldkamp, vi skal være seriøse, have respekt for modstanderen og være ydmyge, siger Pierre-Emile Højbjerg til Viaplay og fastslår igen, at Marseille ikke er rejst til Spanien for at være turister.

Pierre-Emile Højbjerg jubler.
Foto: Photo by Christophe Simon

Du kan se interviewet med den danske landsholdskaptajn i videoen øverst i artiklen.

Kampen mellem Real Madrid og Marseille fløjtes i gang tirsdag klokken 21.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer