Ustyrlige Haaland sendte City tilbage på sporet mod United
Erling Haaland viste både målnæse og mangel på samme, da Manchester blev malet lyseblå.

Manchester er i den grad lyseblå.
Det er nu mejslet i sten efter at Etihad Stadium lagde græs til Manchester Citys 3-0-sejr over Manchester United.
Her var det især Erling Haaland, der endnu engang løb med rampelyset. Denne gang både for det kyniske, men også for det knap så kyniske.
Først var det dog Phil Foden, der åbnede det lyseblå bal, da han allerede efter 18 minutter af Manchester Derbyet, scorede kampens første mål ved at sætte hovedet på Dokus indlæg.
Herfra stod der Erling Braut Haaland på de største begivenheder i kampen. Den store nordmand blev ligeledes sat op af Jeremy Doku, og på hans første berøring garnede han for fjerde gang i Premier League-sæsonen.

Det tal blev senere til fem, men burde nok være blevet det, før det egentligt blev. For før han noterede sig for kampens anden scoring, havde Citys nummer 9 en gigantisk chance lige foran stregen, som blev sendt på stangen i stedet.
Senere fik han så sin anden scoring i kampen, da en United-koks resulterede i en lang stikning og en friløber til Haaland, der viste, hvorfor han blev målscorer i rækken i både 22/23- og 23/24-sæsonen, da han igen viste kynismen i en direkte duel med Bayindir.
Dermed er Manchester City tilbage sporet sejrsmæssigt, efter at de seneste to kampe er endt uden point for Citizens. Pep Guardiolas mandskab har nu seks point efter sæsonens første fire kampe i rækken.
Manchester United befinder sig længere nede i tabellen, da klubben har hentet fire point fra sæsonens begyndelse.
Haaland var også i målhumør for Norge, da han var afsted med landsholdet. Læs mere her:

Manchester United
Manchester City
Erling Haaland












